Heiner Lützen Ank: "Jeg har pligt til at elske dem, der ligner mig allermindst"
"Det bibelske sprog overrasker og udfordrer igen og igen", siger Heiner Lützen Ank. Foto: Bibelselskabet
Bibelselskabet har stillet en række kendte og ukendte danskere seks spørgsmål om deres forhold til Bibelen. Her svarer Heiner lützen Ank, kampagneleder i Kirkens Korshær, på 6 skarpe.
Af Synne Garff
Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?
Det var, da jeg begyndte at studere teologi, at jeg kastede mig ud i at læse grundigere og mere systematisk i Bibelen. Inden da havde jeg læst tilfældige steder og spredte passager.
Kan du nævne et af dine yndlingscitater?
Lukasevangeliet kapitel 4, vers 14-21:
Jesus i Galilæa
v14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham spredtes over hele egnen. v15 Han underviste i deres synagoger og blev berømmet af alle.
Jesus i Nazarets synagoge
v16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. v17 Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
v18 Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,
v19 for at udråbe et nådeår fra Herren.
v20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. v21 Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse."
Det er for det første utrolig smukt skrevet. For det andet understreger det et af de væsentligste punkter i det kristne budskab, nemlig påstanden om, at det kristne budskab i særlig grad er godt nyt til alle dem, der bliver overset og holdt udenfor. For det tredje så er den geniale og overraskende pointe i vers 21, at det gode budskab, Jesus bringer, ikke primært hører fortid eller fremtid til, men hører nutiden til. Det giver håb og forpligter i dette øjeblik, giver livet tyngde og værdi i dette øjeblik. Det kristne budskab er således altid et budskab i nutiden.
Et andet fantastisk sted er Markusevangeliet kapitel 16, vers 2, hvor det hedder om kvinderne, der kommer ud til Jesu grav: ”Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op.” Når sprog så enkelt og dog så flertydigt kan formulere noget så vanvittigt, at Jesus, symboliseret ved solen, allerede er stået op, så er det sproglig ekvilibrisme af fineste slags.
Dette vers er et eminent udtryk for det, man kan kalde bibelsk, poetisk overrumpling. Det bibelske sprog overrasker og udfordrer igen og igen. Bedst som man tror, man ved og har forstået, er solen stået op, uden man har set det. Det er litteratur i verdensklasse.
Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?
Spørger man således i en bibelsk sammenhæng, så forudsætter man, at Bibelen skal forstås bogstaveligt, og de steder, der, som en konsekvens heraf, volder én problemer, må man så tage afstand fra. Men nu er Bibelen et litterært værk skrevet af mennesker, der har noget på hjerte. Noget vil rent logisk stride imod andet, og da især, når så mange forfattere har været ind over, og andet vil virke underligt og mærkeligt. Men som al anden god litteratur så udfordrer de enkelte tekster og Bibelen som helhed til at tænke, drømme og håbe med og imod.
Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?
Jeg vil med tiden gerne give dem et indblik i de mange forskellige, fantastiske genrer, der er i Bibelen. Altså læse enkeltdele af den bibelske fortælling, men også give dem et indblik i, at Bibelen er en symfoni af historier og fortællefaconer, som spiller sammen.
Hvis Bibelen skulle hedde noget andet. Hvad skulle navnet så være?
Jeg tænker jævnligt på, om det ikke er nærmere den litterære sandhed at kalde bogen Biblerne, altså bøgerne. I et bibelsk og kristent univers skal man være på vagt over for ting i ental, som fx kristendommen eller præstestanden, for det lukker nemlig for flertydigheden, som er så afgørende en del af det bibelske og kristne univers.
Hvad betyder historien om Den Barmhjertige Samaritaner for dig?
Den betyder i første omgang, at jeg også skal elske den, der allermindst ligner mig eller er en del af mit hverdagsliv. For langt de fleste danskere er det fx den hjemløse, danskeren med anden etnisk baggrund eller den besværlige og ukendte dame i Nettokøen. Det er ikke et smukt princip, men en konkret og besværlig virkelighed, man må reagere på her og nu.
Men så betyder fortællingen også, at næstekærligheden, man selv bliver udsat for, kan komme fra den allermest uventede kant, når ens sure nabo fejer fortovet eller vennen, man svigtede, inviterer til fornyet venskab.
Heiner Lützen Ank er præst, landssekretær og kampagneleder i Kirkens Korshær.