Bibelen Online bliver forbedret

A+/a-      Tip ven
25-04-2008- Nyhed

Efter Bibelselskabets nye hjemmeside gik i luften mandag den 21. april, er der kommet rigtig mange e-mails med ris og ros fra brugerne af hjemmesiden

Rosen retter sig først og fremmest mod sidens udseende, mens risen falder på funktionaliteten i Bibelen Online. Den er nemlig blevet ringere i forhold til den gamle, siger brugerne. Derfor er vores teknikere nu i fuld gang med at løse nogle af de problemer med funktionaliteten, som brugerne har peget på. Det handler især om følgende funktioner:

- søgeresultater skal listes i en logisk rækkefølge
- søgemaskinen skal fremkomme med det eksakte vers, frem for hele kapitlet

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store interesse, Bibelselskabets brugere har vist os ved at indsende konstruktive kommentarer til hjemmesiden. Det er meget værdifuldt for os, at kunne trække på brugernes erfaring og ekspertise.

Vi håber, at I fortsat vil give jeres mening til kende om Bibelselskabets hjemmeside og arbejde i øvrigt, så vi hele tiden kan gøre det bedre.