Tine Lindhardt som blogger

Tine Lindhardt
A+/a-      Tip ven
05-12-2008- Nyhed

Bibelselskabets generalsekretær Tine Lindhardt er blevet "blogger" på folkekirkens hjemmeside. Sammen med tre andre bloggere skal hun levere indlæg om forskellige aktuelle kirkelige emner.

De tre andre bloggere er:

1. Arne Mårup, sognepræst i Esbjerg og konstitueret redaktør af Dansk Kirketidende
2. Betty Grønne Ahrenfeldt, sognepræst ved Skive og formand for Danmarks Kristne Gymnasiastbevægelse
3. Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær i Indre Mission

Det første emne, som de fire nye bloggere vil kommentere, tager udgangspunkt i en historie, som Kristeligt Dagblad bragte mandag den 24. november 2008. Her fortalte Leise Christensen, som er lektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og medlem af Bibelselskabets bestyrelse, at konfirmandundervisningen ikke gør de unge mere troende - snarere tværtimod. Udtalelsen falder på baggrund af en nordeuropæisk undersøgelse af konfirmanders religiøsitet, hvor Leise Christensen står for den danske del af undersøgelsen. Og det er netop den danske del af undersøgelsen, som viser, at konfirmanderne bliver mindre troende af at gå til præst.

Undersøgelsen vakte en del debat. For er det i grunden godt eller skidt, at det forholder sig sådan, at konfirmander bliver mindre troende af præsternes undervisning?

Læs Tine Lindhardt indlæg "Er det præsternes skyld?" på folkekirken.dk