Mød Bibelselskabet på Bogforum
12-11-2008- Nyhed
Igen i år kan du finde Bibelselskabets Forlag på BogForum, når bogmessen løber af stabelen den 14.-16. november i Forum i København.
Bibelselskabets Forlag deler stand med Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, og på standen bliver der sat fokus på årets nye udgivelser, som bl.a. tæller en ægte japansk Manga tegneserie, en ny grønlandsk salmebog, en maraton, en rejse til Jerusalem og en julebog med alt godt for ørerne, øjnene og ganen. Forlagene holder til på stand 47.
Nedenfor finder du et samlet program for alle dagene.
Du kan også downloade programmet som pdf.
PROGRAM:
HVER DAG 14.-16. NOVEMBER 2008
Tag en pause
Klip julehjerter i børnehjørnet!
Test din viden
Vind fede præmier i salmequizzen!
FREDAG 14. NOVEMBER 2008
Kun for børn!
Kl. 11.15 Tine Lindhardt fortæller julehistorien Æslets historie fra Den Store Julebog
Kl. 13.15 Tine Lindhardt fortæller julehistorien Da Betlehemsstjernen skulle på pension fra Den Store Julebog
Begge arrangementer er for børn fra 5 år, men voksne må også gerne lytte med!
Manga møder Messias
Kl. 16.15 Hvad sker der, når fortællingen om Jesus møder den moderne japanske tegneseriestil Manga?
Søren Vinterberg (Politiken) i samtale om Manga Messias med oversætter og japanekspert Mette Holm.
Bibelen på skolebænken
Kl. 17.00 Hvordan formidles Bibelen i den moderne folkeskole? Undervisningsminister Bertel Haarder drøfter formidlingen af bibelsk stof i skolen med Religionslærerforeningens formand John Rydahl.
LØRDAG 15. NOVEMBER 2008
Peter Madsen signerer klassikere
Kl. 12.00-12.30 Tegner og forfatter til bl.a. Menneskesønnen og Rejsen til Jerusalem Peter Madsen signerer bøger.
Tussiutit - Grønland har fået ny salmebog!
Kl. 13.15 Hør biskopperne over København og Grønland, Erik Norman Svendsen og Sofie Petersen, fortælle om arbejdet med Den grønlandske salmebog.
Klar…parat…SYNG!
Kl. 15.15 Hvordan kommer man igennem alle Den Danske Salmebogs 791 salmer? Sognepræst Peter Birch og organist Lars Sømod fortæller, hvordan Salmemaraton kan guide dig igennem salmebogen.
SØNDAG 16. NOVEMBER 2008
Til Jerusalem med Peter Madsen!
Kl. 12.15 Hør tegner og forfatter Peter Madsen og lektor og forfatter Birgitte Bækgaard drøfte nyheden Rejsen til Jerusalem. Hvordan forbereder, tænker og tolker Peter Madsen sit stof? Efter samtalen kan du få signeret dine Peter Madsen-bøger.
Manga møder Messias
Kl. 14.15 Hvad sker der, når fortællingen om Jesus møder den moderne japanske tegneseriestil Manga?
Søren Vinterberg (Politiken) i samtale om Manga Messias med oversætter og japanekspert Mette Holm.