Dagbog fra Letland
02-10-2008- Nyhed
Bibelselskabets kommunikationsmedarbejder Nina Mønsted Grut er i Letland i denne uge for at følge bibelarbejdet der. Hun har sendt denne beretning, der viser, at kirken lever på trods af svære vilkår i det gamle østland.
Mandag ankom jeg til Letlands hovedstad Riga, hvor jeg blev indlogeret på et hotel i den gamle bydel. De enorme kirker ligger skulder ved skulder og vidner om en storhedstid for længe siden, før landet blev besat af først russerne og derefter tyskerne. Mange af husene er så faldefærdige, at de er ganske ubeboelige - men så ser man pludselig et ansigt kigge frem bag et gardin i et af de knuste vinduer. Jo, Letland er stadig fattigt.
Letlands bibelselskab har kontorer i en villa uden for byen. Her mødtes jeg tirsdag med generalsekretæren Valdis og hans fundraisingchef Andra. Det er imponerende hvad disse ildsjæle formår at udrette af bibelarbejde, selvom de kun er fire fuldtidsansatte i alt. Det er tydeligt, at hver en krone bliver brugt med omtanke og taknemmelighed.
Om eftermiddagen blev jeg kørt til en lille landsby, Blidene, uden for Riga. Her bor folk i nedslidte etageejendomme fra Sovjettiden uden hverken penge eller arbejde, men med masser af tro på fremtiden. Deres kirke er i bogstaveligste forstand en ruin midt i skoven. Russerne bombede den, fordi tyskerne brugte det høje kirketårn til spionage. Men i sommerhalvåret holder de stædigt deres gudstjenester i ruinen - om vinteren låner de et lokale på kommunekontoret.
Onsdag bød på et besøg i Rigas hovedbibliotek for blinde. Her så jeg, hvordan man oversætter fra tekst til blindskrift, også kaldet braille. Bibelen er med hjælp fra Letlands bibelselskab både blevet oversat til braille og indtalt på cd. Der er en enorm efterspørgsel på disse materialer, for de blinde har aldrig før haft mulighed for at stifte bekendtskab med Bibelen.
Senere mødtes jeg med den gruppe af oversættere, der arbejder med nyoversættelsen af Det Gamle Testamente på lettisk. Den nuværende udgave er fra 1950'erne og blev lavet i al hemmelighed af en gruppe eksil-lettere og smuglet ind i landet.
Her onsdag aften har jeg været til suppekøkken i Frelsens Hærs kirke i et af de farligste områder i Riga. Her bor næsten kun russere, og de fleste er fattige. Kirken tager sig af de allerfattigste, de hjemløse og de ensomme, som har behov for et bad, rent tøj, et måltid mad og en forsikring om at Gud elsker dem trods alt.