Global fællesbøn 9. maj

A+/a-      Tip ven
09-05-2008- Nyhed

De Forenede Bibelselskaber udnævner hvert år en dag, hvor kristne i hele verden opfordres til at bede for bibelselskabernes arbejde.  I år er dagen for bibelselskabernes fælles bøn sat til fredag den 9. maj.

Fra De Forenede Bibelselskabers kontor i England har Bibelselskabet i Danmark modtaget et brev med en bøn på skrift. Oversat til dansk lyder bønnen nogenlunde sådan her:

”Almægtige Gud, vi er taknemmelige for, at du har givet os denne dag, når vi nu samles for at huske på din barmhjertighed og nåde og vores liv og opgaver som dine børn. Vi er taknemmelige for, at UBS ved din nåde gennem årene har været effektiv inden for oversættelse, udgivelser og udbredelse af Bibelen. Det er et privilegium at deltage i denne mission.

Ved din kraft har bibelselskaberne fået til opgave at tilvejebringe de bibelske tekster i relevante og tilgængelige former. Giv os styrke og klarhed til at træffe effektive beslutninger om hvilke sprog, vi skal fokusere på i vores oversættelsesarbejde, om hvilke midler, der skal få folk til at engagere sig i Bibelen samt om hvilke formater Bibelen skal kunne anskaffes i.

Vi beder for hvert enkelt nationale bibelselskab; for visdom til at vurdere kirkernes behov; for effektiv kommunikation med kirkeledere; for det mod der skal til for at være nyskabende, således at de bibelske tekster kan tale ind i situationer med social og økonomisk krise, militær og national vold, sult og nød.

Vi mindes om, at vi deltager i en verdensomspændende mission. Det er dit arbejde, Fader; vi glædes over at have del i det, og vi beder for, at det vil bringe dig ære.”(Oversat fra engelsk af Christian Kistrup)

Du kan læse bønnen på engelsk her (pdf)