Stene for brød
06-11-2008- Nyhed
Bibelselskabets generalsekretær Tine Lindhardt holder ofte foredrag rundt omkring i landet. Det er som regel de lokale menighedsråd eller stiftsudvalg, der står for arrangementerne, og generalsekretærens honorar går altid ubeskåret til bibelarbejdet.
Søndag 9. november 2008 kl. 14:00 - 17:00 kan man opleve Tine Lindhardt i Sognets Hus i Maribo på Lolland. Det er Bibelselskabets Stiftsudvalg på Lolland-Falster, der står bag arrangementet i samarbejde med Danmission, Stiftsudvalget for mission og Danske Sømands- og udlandskirker.
Foredragsemnet ’Stene for brød’ er en fast del af generalsekretærens repertoire og handler om, hvorfor det er vigtigt også at støtte bibelarbejdel i katastrofeområder og fattige lande.
Arrangementet afsluttes med en andagt i Maribo Domkirke ved sognepræst Per Møller.