Nyt blad: BIBELEN og VERDEN

A+/a-      Tip ven
24-09-2009- Nyhed

Bibelselskabet har netop udsendt første nummer af et nyt blad med fokus på det internationale bibelarbejde. BIBELEN og VERDEN hedder bladet, og det afløser ”NB – Nyt fra Bibelselskabet”, der ikke længere udkommer. Det nye blad afløser også nyhedsbrevet ”Giv Den Videre”, som en række af vore faste givere hidtil har modtaget.

Bibelselskabet arbejder desuden med planer om et særligt nyhedsorgan til professionelle bibelbrugere som præster, undervisere og sognemedhjælpere. Dette medie skal have fokus på bibeludgaver og nye udgivelser i tilknytning til Bibelen samt deres anvendelse i forkyndelse, undervisning og studier.

Med omlægningen af vores bladudgivelser ønsker vi at opnå to fordele samtidigt: for det første en mere målrettet og præcis kommunikation til gavn for læserne og for det andet en betydelig omkostningsbesparelse til gavn for det grundlæggende bibelarbejde.

BIBELEN og VERDEN vil blive udsendt i hvert kvartal til Bibelselskabets givere og medlemmer. Hvis man altså betaler medlemskontingent og/eller giver gaver, skal man ikke betale særskilt for bladet. Abonnenter er velkomne; mindstebetalingen er i så fald 100 kroner pr. år, det samme som det koster at være medlem af Bibelselskabet.

Med dette første nummer af BIBELEN og VERDEN samler vi ind til bibelprojekter i Vietnam. Klik her, hvis du ønsker at give en gave.