250.000 børnebibler solgt
16-01-2009- Nyhed
Børnebibelen genfortalt af Johannes Møllehave har nu solgt i over en kvart million eksemplarer. Bibelselskabets Forlag udgav 1. oplag af Børnebibelen i 1996, og den blev med det samme en klassiker.
Møllehave genfortæller 46 historier fra Bibelen i et flydende og letbegribeligt sprog, der egner sig til højtlæsning for børn fra ca. 6 år. Til Møllehaves poetiske pen har Susanne Krage skabt en række udtryksfulde billeder, der byder læseren indenfor i historierne. Og successen fortsætter, i det Børnebibelen er på vej i 13.oplag, som udkommer i foråret 2009.
Den store interesse for Børnebibelen gennem tiderne har også resulteret i en Fadervor-plakat illustreret af Susanne Krage, samt cd’en Dejlig er Haven, hvor 12 af Møllehaves rim fra Børnebibelen er sat i musik af kendte danske kunstnere, som Søs Fenger, Alberte, Peter A.G. Nielsen, m.fl.