De Mindstes Bibel i 4. oplag

A+/a-      Tip ven
01-07-2009- Nyhed

Der er nu solgt knap 30.000 eksemplarer af Bibelselskabets Forlags nyeste børnebibel for de mindste, og 4. oplag er netop kommet fra trykken.

”Vi er naturligvis meget glade for den overvældende modtagelse De Mindstes Bibel har fået, ikke mindst blandt landets kirker, som ofte skænker bogen som dåbsgave til deres små nye menighedsmedlemmer”, siger lederen af Bibelselskabets Forlag Lene Trap-Lind.

Den populære børnebibel fik sidste år en pris for sit grafiske udformning af Foreningen for Boghaandværk og har desuden fået rosende anmeldelser i pressen, bl.a.:

”Selvom jeg har 10 forskellige børnebibler stående derhjemme på hylden, er det nu denne nye De Mindstes Bibel, der bliver taget ned af mine seks børn, når de vil have en historie. Så det må vist være en anbefaling i sig selv!” (Udfordringen)

”Tak til Bibelselskabet og holdet bag De Mindstes Bibel fordi de har vovet at skabe en helt ny børnebibel. Mine menighedsråd og jeg er enige om fremover at give De Mindstes Bibel som dåbsgave til de børn, som bliver døbt hos os.” (Præsteforeningens Blad)

”Det er intet mindre end en fantastisk ny børnebibel, som Bibelselskabet har udgivet i år. Gendigtningen er målrettet de 3-6 årige, men i mine øjne rammer den meget bredere.” (Horysont)

De Mindstes Bibel kan bl.a. købes i Bibelselskabets Boghandel.

De Mindstes Bibel