Kinas bibler i TV Avisen
19-11-2009- Nyhed
Millioner af kinesere forlader Maos lille røde til fordel for Bibelen, fremgik det af et indslag i TV Avisen på DR1 søndag d. 15. november. Det var et interessant indslag om Kinas kristne kirker, både de officielt anerkendte og de såkaldte husmenigheder, som ikke er godkendt af myndighederne. Indslaget omfattede et besøg hos trykkeriet Amity Printing Co (Amity) i byen Nanjing. Amity er det eneste trykkeri, der har lov at trykke Bibelen i Kina. I 2008 blev der med myndighedernes tilladelse trykt i alt 9 millioner bibler. Heraf blev 3,5 millioner solgt eller uddelt i selve Kina, mens 5, 5 millioner blev trykt for bibelselskaber eller andre aftagere uden for Kina. Af de 5,5 millioner var en stor andel på kinesisk til de mange millioner kinesisktalende i andre lande.
De 9 millioner er en rekordstor årlig produktion, som nu er mulig, dels fordi Amity åbnede en ny, stor trykkehal i 2008, og dels fordi myndighederne i dag tillader trykning af et langt større antal bibler end for blot få år siden
Indslaget har interesseret flere af Bibelselskabets givere, fordi vi også jævnligt har samlet ind til bibelarbejdet i det store land. Nogle givere spørger, hvorfor det er nødvendigt at samle ind, eftersom det af indslaget fremgik, at Bibelen kan købes billigt hos de anerkendte kirker i Kina. Endvidere kunne man tro, at indsamlede midler gik til støtte for Amity, som i TV Avisen fremstod som en stor og succesrig virksomhed.
Vi vil derfor gerne forklare sammenhængen.
Penge som indsamles til Kina af Bibelselskabet i Danmark går til United Bible Societies (UBS), der har etableret det såkaldte China Partnership sammen med Kinas officielle kirkeråd, China Christian Council (CCC). Der findes ikke noget nationalt bibelselskab i Kina, så bibelarbejdet i landet varetages af dette partnersamarbejde mellem UBS og CCC. Der går altså ingen indsamlede midler fra Danmark (eller overhovedet gennem UBS) til Amity.
Amity er en almindelig kommerciel virksomhed, der blev oprettet i 1988. UBS bistod med etableringen, men Amity har helt siden den tid skullet klare sig på almindelige forretningsbetingelser. Amity fik og har siden haft myndighedernes tilladelse til at trykke Bibelen, idet antallet blev meddelt fra år til år. Når Amity trykker bibler til selve Kina sker det på bestilling fra CCC, der aftager biblerne og sælger dem gennem de anerkendte kirker.
Af indslaget kunne man forstå, at bibler i Kina sælges ganske billigt. - Det er rigtigt, og i mange tilfælde i fattige menigheder eller blandt særligt udsatte grupper foræres Bibelen endog væk helt gratis. Dette er muligt, fordi indsamlingerne gennem andre bibelselskaber, blandt andet i Danmark, bruges til at sælge/uddele biblerne med store tilskud. I praksis har det blandt andet fungeret på den måde, at vi har indsamlet penge til at levere trykke-papiret, fordi det var svært at skaffe i Kina. Men det er egentlig kun et ”teknisk” forhold – i praksis betyder tilskuddet, at biblerne bliver billigere/gratis for de kristne rundt om i Kinas tusindvis af landsbyer.
Kinas økonomi buldrer frem. Men det er vigtigt at huske, at der er godt 1.3 millioner mennesker i Kina. Flere hundrede millioner lever stadig langt under fattigdomsgrænsen, sådan som vi også kender det fra Afrika. Der er derfor stadig brug for udviklingshjælp på bibelområdet og i kirkerne, ligesom på så mange andre områder i det kinesiske samfund.
3,5 millioner bibler var det altså muligt at distribuere i Kina i 2008. Det svarer til én bibel for hver 375 kinesere. Med det tempo vil det altså tage mange årtier, før der er bare én bibel til hver familie i Kina.
Det menes, at en del af de bibler, der trykkes i Nanjing og eksporteres, bringes tilbage til folkerepublikken af bibelsmuglere, sådan at der faktisk distribueres mere end det officielle antal. Det er sandsynligt, at det forholder sig sådan. United Bible Societies anlagde imidlertid allerede for 20 år siden den strategi at arbejde i forståelse med Kinas myndigheder. Dermed måtte UBS affinde sig med nogle begrænsninger; til gengæld var forventningen, at strategien ville være den mest effektive på langt sigt. Med de langt større antal bibler, der i dag kan trykkes, ser det ud til at strategien har båret frugt. Meget tyder endvidere på, at der i dele af Kina er en opblødning på vej i de lokale myndigheders forhold til husmenighederne, og at der de facto finder et vist samarbejde sted lokalt mellem kirker under CCC og husmenighederne.
Bibelselskabet havde i maj i år besøg af en delegation fra CCC/UBS, hvor perspektiverne for det videre bibelarbejde i Kina i de kommende år blev drøftet.
Uanset, hvordan biblerne end finder vej til kristne kinesere, der længes efter deres egen bibel, så kan giverne være sikre på, at de indsamlede penge bliver brugt til netop dette: at give mennesker Bibelen på et sprog, de kan forstå, og til en pris, de kan betale – i visse tilfælde gratis.