Ny kunstbog af Arne Haugen Sørensen

Den store passion - Arne Haugen Sørensen
A+/a-      Tip ven
27-03-2009- Nyhed

Kunstneren Arne Haugen Sørensen og sognepræst Søren Nielsen står bag Den store passion, der udkommer på Bibelselskabets Forlag i dag

Den store passion er en visuel tour de force gennem Jesus’ lidelseshistorie: passionsberetningen. Bogen er et resultat af kunstneren Arne Haugen Sørensens mangeårige arbejde med bibelske motiver og rummer både de allerførste skitser i akvarel og de store, færdige billeder, der bl.a. pryder en række danske kirker. Flere af billederne er helt nye og ikke tidligere gengivet i bøger.

Fra bogens forord af Arne Haugen Sørensen:
”At male er en daglig brydekamp med Jakobs engel for at få den velsignelse, der skal til for at gøre et billede færdigt. Gøre det til kunst. Når man har gjort alt, man kan, men mangler det sidste, som man ikke selv magter, da føles det som en gave, en velsignelse udefra, når tingene pludselig falder på plads, udsletter ens eget ego og med ét gør værket større end en selv. En bøn er blevet hørt og modtaget.”

I Den store passion kan du desuden læse hele passionsberetningen fra Bibelen som et samlet tekstforløb. Den store flotte kunstbog er indbundet i lærred og indeholder over 100 værker af Arne Haugen Sørensen.

Den store passion - Arne HAugen Sørensen Den store passion koster 399,95 og kan bla. købes i Bibelselskabets Boghandel.

Den Store Passion | Billeder af Arne Haugen Sørensen | Tekst af Arne Haugen Sørensen og Søren Nielsen | Kr. 399,95 | Udkommer 27. marts | 192 sider | 24 x 33 cm | Lærredsindbundet med smudsomslag | ISBN 978-87-7523-615-2

Gratis foredrag og signering

Mandag den 6. april kl. 17 kan du opleve Arne Haugen Sørensen holde foredraget ”Vejen til de religiøse billeder”. Foredraget er gratis og finder sted i den store sal på Vartov, Farvergade 27, opgang H, 1.sal. Arne Haugen Sørensen signerer Den store passion efter foredraget. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af Den store passion

Pressematerialer findes på bibelselskabet.dk/presse