Bibelen fra A til Å i DR Kirken

07-01-2010- Nyhed

I løbet af januar holder Bibelselskabets generalsekretær Tine Lindhardt 5 tv-transmitterede gudstjenester i DR Kirken på DR1. Her prædiker hun over temaet Bibelen fra A til Å. Første gudstjeneste fandt sted helligtrekongers søndag med skabelsesberetningen som emne. De følgende emner er stærke kvinder, israelitterne i ørkenen, forholdet mellem Gud og mennesker i Det Nye Testamente samt Paulus og Johannes’ Åbenbaring.

På DR Kirkens hjemmeside kan man læse prædikenerne af Tine Lindhardt og de øvrige medvirkende prædikanter, og man kan se eller gense gudstjenesterne på hjemmesiden eller som videopodcast.

Besøg DR Kirkens hjemmeside.