Ordet på arbejde

A+/a-      Tip ven
24-02-2010- Nyhed

Frisk inspiration til præsten

Ordet på arbejde


Hvis du er præst, kan du i den kommende tid se frem til at modtage Bibelselskabets nye blad Ordet på arbejde med posten. Det gratis blad udsendes til alle landets folke- og frikirkepræster og vil udkomme tre til fire gange årligt.

Bladet vil indeholde artikler, skrevet af præster, om at arbejde med bibelske tekster og temaer, og der vil være omtale af aktuelle udgivelser fra Bibelselskabets Forlag, der kan bruges i kirken.

”Jeg tror, at mange præster lader sig inspirere af idéer fra kolleger i det daglige, og derfor har Ordet på arbejde plads til præsternes egne erfaringer”, siger generalsekretær Tine Lindhardt om det nye tiltag. Og fortsætter: ”Man skal ikke forvente lange akademiske artikler her, men snarere konkrete aktivitetsforslag og udgivelser, som man kan bruge direkte eller som inspiration”.

Tonen i bladet er faglig, men uformel, og Ordet på arbejde kan derfor både bruges som læsning til en kop kaffe eller med tiden i en mere systematisk form, hvor forskellige udgaver af bladet tilsammen kan bruges som et inspirationsleksikon.

Download det første nummer af Ordet på arbejde som pdf-fil her.