100 % VANDTÆT testamente
08-11-2010- Nyhed
Endelig en bog, der kan holde til det danske vejr
Spejdere, fiskere og campister har sjældent bøger med sig ud i naturen, for hvem har lyst til at læse en fugtig bog med krøllede sider?
I fremtiden kan du have Det terrængående testamente med dig, uanset om du vil ligge og læse i bølgen blå, på festival, i bivuakken, i poolen eller bare tage den med i bad, for Det terrængående testamente er fremstillet i et helt nyudviklet materiale, der er 100 % vandtæt.
Kombinationen af Det Nye Testamente og den gammeltestamentlige Salmernes Bog er i sig selv en nyhed på dansk. Den findes i forvejen på mange andre sprog og efterspørges ofte af pilgrimsvandrende og andre bibellæsere, fordi Salmernes Bog og Det Nye Testamente supplerer hinanden på både smuk og poetisk vis, og det giver især mening, fordi Salmernes Bog er den mest citerede bog i Det Nye Testamente.
Hvordan kan en bog være 100 % vandtæt?
I 2004 tog den amerikanske bogproducent Melcher Media patent på teknologien bag metoden til at producere vandtætte bøger. Disse bøger kaldes DuraBooks™ og formatet benytter en revolutionerende teknologi, der er helt vandtæt og meget holdbar.
DuraBooks™ belaster ikke miljøet, da det syntetiske ”papir” kan smeltes og genanvendes i det uendelige. Man undgår fældning af træer og reducerer samtidig mængden af giftstoffer, der udledes i jordens økosystem. Bogblokken syes med en speciel tråd og limes med en unik limformel, som er opfundet til dette formål alene – limen er også vandfast. Bogen ligner en helt almindelig bog, men har en enestående ydeevne og holdbarhed.
Udkommer i dag den 8. november
Pris kr. 249,95
Køb Det terrængående testamente her