388 ønsker 1 vers om dagen

Samarbejdet mellem Kristeligt Dagblad, Areopagos og Bibelselskabet, "1 vers om dagen", har fået en overvældende start. "1 vers om dagen" hitter især på Facebook, hvor interessen for projektet er stor.
02-05-2011-
På trods af den korte levetid har "1 vers om dagen" allerede overvældende mange medlemmer på Facebook og Twitter, og succesen ser ud til at fortsætte
Af Sarah Madsen
1 vers om dagen er en digital tjeneste på Facebook og Twitter, der har været i luften siden den 12. april.
1 vers om dagen er et samarbejde mellem Kristeligt Dagblad, Areopagos og Bibelselskabet, og formålet er at åbne op for en større tilgængelighed til Det Nye Testamente. Tjenesten udgiver hver dag et nyt vers fra Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk, der er skrevet i let, moderne og forståeligt sprog.
1 vers om dagen har fået en forrygende start, og tre uger efter projektet blev søsat har 388 mennesker tilkendegivet deres opbakning, ved at ’synes godt om’ 1 vers om dagen på Facebook.
Ros og kritik værdsættes
De daglige vers går sjældent ubemærkede hen, og hver dag giver folk dagens bibelvers thumbs up eller skriver en positiv kommentar til verset.
”Alle tiders initiativ”, ”Godt gået” og ”Det lyder spændende” er blot nogle af de positive kommentarer 1 vers om dagen modtager på Facebook, hvor 1 vers om dagen bærer præg af en sober tone i debatten og konstruktive forslag, som tages til efterretning.
Udgangspunktet og succeskriteriet for 1 vers om dagen er, at det skal være en mobil og digital tjeneste, der henvender sig bredt til alle, der har lyst til at få et større kendskab til Det Nye Testamente på en nem og ubesværet måde.
Med 388 personer, der synes godt om 1 vers om dagen, må projektet siges at være en succes, der på sigt har potentiale til at nå ud til rigtig mange danskere, der lidt efter lidt får kendskab til 1 vers om dagen og Den Nye Aftale.
Få 1 vers om dagen
Få 1 vers om dagen på Facebook Få 1 vers om dagen på Twitter