Nye bønner om Helligånden

Pinse og Helligånden er tæt forbundet. Her er Helligånden afbilledet som en due af Gian Lorenzo Bernini.
09-06-2011- Nyhed
I pinsen fejres Helligåndens komme i den kristne kirke. Det er derfor en naturlig anledning til at tænke over Helligåndens rolle i verden. Den nye bønnebog fra Aros Forlag, 'Himlen i mine fodsåler' indeholder nye bønner om Helligånden
Af Christian Holmgaard
I Bibelen forbindes Helligånden ofte med livet. Den er til stede i skabelsesberetningen, som Guds opretholdende kraft i verden. Det handler den første bøn om. I det nye testamente sættes den sammen med det nye liv, som Kristus bringer til verden, og den beskrives som en ild, der sætter mennesker i brand for Kristus. Det handler den anden bøn om.
Gud Helligånd
Gud Helligånd
midt i verden ånder
du mellem fortvivlelse
hæslighed, foragt
Midt i vanvid og virvar
møder toner hinanden
farver skaber mønstre
Du berører verden
Gud Helligånd.
Helligånd
Ild, skønne ild
hav ikke medlidenhed med brændeknuderne
Ild, skønne ild
nå ikke at blive til aske
Ild, skønne ild
brænd os
Fortæl os om livet
Links
Køb Himlen i mine fodsåler
Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk
Mere om pinsen