Breiviks store løgn om kristendommen

Det er falsk varebetegnelse at kalde den revolutionære Anders Behring Breivik, der stod bag terrorbomben i Oslo og massakren på Utøya, for kristen, mener Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard. – Pressefoto.

Del|

A+/a-      Tip ven

SYNSPUNKT Norsk terrorbombe og massakre har også skabt usikkerhed om, hvad kristendom er. Men Breiviks handlinger var lige så lidt kristne, som hans politiuniform var ægte

”Kom frit frem. Jeg er kommet for at hjælpe jer. I er sikre nu.”

Med udtalelser som disse fik den nu verdenskendte norske forbryder Anders Behring Breivik dusinvis af unge til at komme frem fra deres gemmesteder på Utøya. Hans ord virkede troværdige, fordi han også var klædt i en uniform fra politiet. Så snart de unge stod frem, blev de dog brutalt likvideret, dræbt på stedet.

Anders Behring Breivik fik så stort held med sit ondskabsfulde forehavende på Utøya, fordi han gav sig ud for at være noget trygt og sikkert, som han slet, slet ikke var. Desværre fortsætter hans misbrug af ellers gode og tillidsvækkende ord også efter, at han blev pågrebet af rigtige politifolk.

Flere medier har for eksempel rapporteret, at Breivik er kristen. For det kæmpestore flertal af verdens kristne er den beskrivelse nu lige så malplaceret som at kalde Breivik for en rigtig politimand. Det er forklædning, det er et skalkeskjul, det er en misforståelse, som imidlertid kan få skæbnesvangre konsekvenser, hvis folk ikke opdager bedraget i tide.

Enhver, der læser Breiviks eget manifest med hovedtitlen ”2083”, vil kunne se, at han ikke er en religiøs, men en revolutionær person. Han har opgivet en traditionel politisk løbebane og vil i stedet ændre verden med selvbestaltet magt og para-militære midler. Han betragter sit lands ledende skikkelser som forrædere, der fortjener døden. Drevet af frygt for og had til mennesker med andre opfattelser ender den højeste autoritet for Breivik med i virkeligheden at blive ham selv, og hans mål helliger alle midler. Terrorbomben i Oslo og massakren på Utøya beskriver han symbolsk som et markedsføringstiltag – uden nogen form for medfølelse med de dræbte.

Kristendom står for kærlighed, ikke kriminalitet
Verdens største religion, kristendommen, rummer naturligvis et væld af forskellige opfattelser, ligesom verdens mest udbredte bog, Bibelen, også både kan og skal læses på mange måder. Men Anders Behring Breiviks verdensbillede og menneskesyn, som nu har vist sit sande væsen i de grusomme og formørkede handlinger den 22. juli 2011, er så langt fra kristendommens hovedspor i det 21. århundrede, som noget kan komme.

Kristne læser Bibelen med udgangspunkt i Det Nye Testamente. Her ofrer Jesus sig selv for at andre skal leve. Han lærer sine disciple at vende den anden kind til, hvis de bliver slået på. Han fastslår som etisk grundprincip, at man skal være mod andre, som man gerne vil have, at de skal være mod en selv. Hans budskab om Guds rige handler om kærlighed, tilgivelse, håb, fred og forsoning, ikke om vold, ikke om hævn, og slet ikke om at ofre andres liv for at sætte sig selv i scene.

Jesus er ikke brutal, men barmhjertig. Jesus er ikke kriminel, men kærlig. Jesus udstråler aldrig ondskab, men viser omsorg. Jesus har naturligvis en sag, et program, et budskab, men der er ingen, som tvinges til at følge det. For pointen er, at troen sætter fri.

”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende´”, siger Jesus i den verdensberømte Bjergprædiken og fortsætter:

”Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.  Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente?”

Også Paulus skriver klart, hvad det kristne liv i bund og grund handler om, nemlig kærlighed:

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet”, står der i Første Korintherbrev. Her kommer Paulus også med en definition på kærligheden, der tåler at blive gentaget som et tankevækkende modbillede på Breiviks selviske og formørkede livsforståelse:

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Troen står for liv, ikke løgn
Side op og side ned hamrer Bibelens forfattere det budskab fast igen og igen om, at Gud er kærlighed, og at mennesker derfor også skylder at vise hinanden kærlighed. Første Johannesbrev er bare endnu et af mange mulige eksempler:

”Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden for at vi skal leve ved ham”, står der med den helt naturlige opfølgning: ”Hvis nogen siger: ”Jeg elsker Gud”, men hader sin broder, er han en løgner”.

Anders Behring Breivik tog en lang række uskyldige menneskers liv som led i sit destruktive og ekstreme projekt. Han har dermed miskrediteret kristendommen på samme måde, som han har skabt usikkerhed om politiet ved at bruge en falsk uniform.

De pårørende og efterladte fortjener nu al den ægte støtte, omsorg, opmærksomhed og sikkerhed, som de kan få. Alle andre, der kalder sig kristne, bør samtidig i ord og handling vise, at troen på livsbekræftende vis står for noget helt, helt andet end den løgn og det bedrag uden kærlighed, som Anders Behring Breivik har markedsført sig selv med.

Læs mere