Khader mellem Koranen og Bibelen
Naser Khader er dybt optaget af Bibelen. Hans eget eksemplar er overtegnet af noter. Foto: Marie Hald/Scanpix
24-05-2011- Nyhed
Den syriskfødte konservative folketingspolitiker Naser Khader har talt med Søren Krarup om at blive døbt. Han afviser, at han kommer til at stå ved døbefonten, men han leder efter svar på livets store spørgsmål blandt andet gennem teologiske studier.
Af Silke Bock
En ateist. En muslim light. Aktuelt teologistuderende og en ærlig tvivler. For folketingspolitikeren Naser Khader (K) er det en umulig opgave at definere sig selv i forhold til tro. Han er et søgende menneske. Og stadig usikker på, om han nogensinde finder svar.
”Siden min far døde i 1998, har jeg været søgende. Jeg vil så gerne finde svar på livets store spørgsmål. Hvem er vi, hvorfor er vi her, hvad skal vi her, mødes vi hinsides? I islam er det aldrig lykkedes mig at finde svar på de spørgsmål. Det går lidt bedre, når jeg leder i Bibelen,” siger den konservative udenrigsordfører med syriske rødder.
Naser Khader voksede op på koranskole med faste og fredagsbøn som en del af livets puls. I dag kan han finde på at servere flæskesteg for sine børn – dog uden selv at tage en bid af den danske nationalspise. Aversionen blev grundlagt i opvæksten, og er af den slags, man ikke lige lægger fra sig. Stort set alt andet, der er knyttet til den danske kultur, er han åben over for. Især kristendommen.
Da Naser Khader som stor knægt kom til Danmark, begyndte han i folkeskole, hvor han blev introduceret til Bibelen. Naser Khader husker det tydeligt. Det var i kristendomsundervisningen, der blev bestyret af en 70-årig lærer. ”Det var virkelig et fag, jeg tændte på. Jeg sad og rakte fingeren op hele tiden, fordi jeg kendte så mange af historierne. I virkeligheden er der mange steder kun nuanceforskelle mellem det, der står i Det Gamle Testamente og Koranen, ” siger Naser Khader.
Interessen for Bibelen fulgte Naser Khader i de unge år. Som to parallelle livsspor fjernede han sig fra islam, mens interessen spirede for det folkekirke kristne. Samtidig læste Naser Khader Nietzsches og Feuerbachs ord om, at Gud er død og i virkeligheden en projicering af menneskets ønsker, og efterhånden blev der længere mellem besøgene i moskéen. Naser Khader læste også Brandes og hans bog Sagnet om Jesus, og han holdt op med at faste. ”Kristendommen er en væsentlig del af den danske kultur, selv om man ikke kan sætte lighedstegn mellem kristendom og danskhed.
Men den kristne Gud er i forhold til Allah langt tættere på demokratiet, som jeg holder så meget af. For mig var det gymnasiets undervisningsform, hvor man skal være kritisk og tænke selv plus Kirkegaard, Feuerbach, Nietzsche og Brandes, der fik mig til for alvor at tvivle,” siger Naser Khader.
Det virker som om, troen er tvivlens tvilling for Naser Khader. Sidste år gik han i gang med en master i teologi på Københavns Universitet, og efter at have nærstuderet sin Bibel, der nu er overtegnet af noter, står det klarere for ham, at der er forskel på islams og kristendommens gudsbilleder.
”Hvor jeg tidligere ville have kaldt Gud og Allah den samme, kalder jeg dem i dag fætre. Den muslimske Gud er straffende og fordømmende, mens den kristne elsker dig uanset hvad og tilgiver dig. Her er det troen, som er afgørende. I islam er det handlingerne.”
Når Naser Khader kalder sig muslim light, er det, fordi han stadig holder sig til islam, men han ser samtidig Muhammed som en kriger, og når han hører om kvinder, der bliver stenet til døde i Mellemøsten, overvejer han helt at droppe betegnelsen muslim. ”Hvis jeg levede på Muhammeds tid, havde jeg måske også tilsluttet mig ham. Jeg forstår hans budskab i forhold til det, der var før, og han gennemførte en nødvendig revolution, fordi der på det tidspunkt var for meget stilstand. Men problemet med Muhammed er, at han både er juridisk, politisk og religiøs leder, og det er kasketsammenblanding.”
Tro og politik er ifølge Naser Khader dårlige følgesvende, og derfor fremhæver Naser Khader ”giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er” som et centralt citat i hans tro. ”Noget af det vigtigste, jeg har lært af teologistudiet er, at en væsentlig del af troen er at tvivle. Hvis man tror uden at tvivle, er man blindt roende. Det forsøger jeg at fortælle mine muslimske trosvenner: Du kommer ikke i helvede af at tvivle.” Her kan islam ifølge den konservative politiker lære noget af Det Nye Testamente. Og det er der allerede
muslimer, som er klar over.
Selv forsøger Naser Khader også at lære mere om sin egen tro og tvivl gennem sin søgen. En søgen, der sandsynligvis vil være et eksistensvilkår for politikeren. ”Jeg er midt i en proces, og jeg aner ikke, hvordan den ender. På et tidspunkt var jeg på tur i Moskva, hvor jeg talte meget med Søren Krarup om det. Han sagde: ’Du skal vide, at jeg er klar til at døbe dig’. Jeg ved ikke, om det ender med det. Mit håb er, at det ender med, at vi får drejet islam i en mere human retning.
Khaders yndlingsskrifted og -salme
Yndlingsskriftsted: Fortællingen om Abraham og Isak/Ismail.
”Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre. Mange muslimer siger, at Gud for dem kommer før deres børn. Som en muslimsk kvinde fortalte mig: ’Du må gerne sige noget dårligt om mine børn, men ikke om Gud og Profeten Muhammed’. Jeg kan simpelthen ikke forstå at Gud kommer før ens børn.”
Yndlingssalme:
’Det er så yndigt at følges ad’. ”Fordi jeg har været til så mange kirkebryllupper, hvor folk har været glade og lykkelige”