Der er ikke højt nok til himlen i danskernes liv

"Fordi det tilsiger trøst til den, der er modløs, bange eller sørgende", siger Niels Henrik Arendt om sit ynglingsskriftsted - Matt kap. 11, vers 28-30. Foto: Scanpix/Maria Hedegaard

Del|

A+/a-      Tip ven

I Danmark har det moderne menneskes liv fået beskedne dimensioner, når der primært tales om samtalekøkkener og fladskærme. I Afrika og Asien rækker man højere, og Bibelen læses lidenskabeligt. Forklaringen kommer her

Der ligger én i rejsekufferten og én på kontoret. Resten er placeret på strategisk udvalgte steder, som Niels Henrik Arendt kalder det. Biskoppen over Haderslev har plantet bibler overalt i den hvide patricierejendom – også på natbordet, forstås, så Niels Henrik Arendt i en søvnløs time kan dykke ned i evangelierne.

”Biblerne ligger der til lystlæsning og opbyggelig læsning. Både til de vågne timer, og hvis jeg ligger vågen om natten. Af og til læser jeg et helt evangelium, og så skriver jeg en lille dato ind, så jeg kan se, hvornår jeg sidst har været der”, fortæller han.

Evangeliet afspejles i virkeligheden
Denne dag er Niels Henrik Arendt ved at forberede søndagsprædikenen over fortællingen om de falske profeter. Den handler om, at falske profeter skal kendes på deres frugter. Biskoppen har besluttet at begynde med at sige, at det næsten er for oplagt at tale om den norske terrorist Anders Behring Breivik, der fik verden til at gyse og skælve i afmagt, da han skød og dræbte 70 unge mennesker øen Utøya, hvor de var forsamlet til politisk sommermøde.

”Men det er jo virkelighedens parallel til evangeliet. På Breiviks frugter skal han kendes”, konstaterer Niels Henrik Arendt. Og mens Breivik, som en falsk profet, sidder fængslet i Norge og forbereder et nyt budskab, overvejer Niels Henrik Arendt søndagstekstens budskab om, at vi ikke kun skal måles på, hvad vi siger, men også på, hvad der kommer ud af det.

”Det er jo et fantastisk provokerende budskab for os alle, og på den måde er Bibelen med dens fortællinger i mødet med hverdagen – også den aktuelle – fortællinger, der hele tiden kaster nyt af sig”, siger han.

Det keder ikke Arendt, at han kender slutningen på alle Bibelens fortællinger. Heller ikke, at han har tænkt over dem utallige gange før, fordi især de nytestamentlige historier er blevet en del af livets puls.
”Hvis man omgås Bibelen seriøst, får man aldrig lov til bare at vende den mod andre. Man kan ikke læse dens beretninger uden at spørge sig selv – er du egentlig ikke en af dem, det handler om?”, konstaterer han. Og det kunne det moderne menneske, ifølge biskoppen, godt tåle at blive mindet om lidt oftere.

Kristendommens kontraster
”Vores livsfortællinger har fået beskedne dimensioner. Det drejer sig om samtalekøkken og seneste model af fladskærm. Vi har valgt nogle mål for vores liv, som jeg vil betegne som lidt beskedne”, siger han. Underspillet.

Kontrasten mellem den vestlige kristendom og den, biskoppen har oplevet i Afrika og Asien, er enorm. Mens den kristne menighed styrtbløder i dele af Europa og Nordamerika, så forholder det sig omvendt i Afrika og især Asien, hvor de kristne menigheder vokser i styrke og antal. ”Her er kristendommen også relevant set i et dannelsesperspektiv og livsforbedringsperspektiv. I Afrika får kristendommen stort set alle steder den konsekvens, at folks liv forbedres. Det er noget med, at deres liv bliver fremadrettede i stedet for bagudvendte”, siger Niels Henrik Arendt.

Som eksempel nævner han Madagaskar, hvor man dyrker de døde. Helt konkret åbner man hvert 7. år gravene og vender forfædrenes lig. Det har den konsekvens, at der i perioder ikke må arbejdes mandag, torsdag og lørdag. ”Der rummer kristendommen en enorm befrielse. Kristendommen siger, du skal leve dit liv i nutiden og for din familie og dine medmenneskers skyld og roligt passe dit arbejde.”

I Kina, hvor kristendommen også er i fremmarch, forbinder mange kinesere kristendommen med demokrati, så her er forventningen om et bedre liv også en del af forklaringen på kristendommens vækst, forklarer biskoppen. Sagen er, at Bibelen ifølge biskoppen også tilbyder livsforbedringer for en nutidsdansker. Men de færreste danskere er klar over, at fortællingerne har kroge langt ind i det moderne menneskes liv og hverdag, der for de fleste vedkommende ikke rummer bibellæsning og kirkegang.

De bibelske fortællinger skal fremhæves bedre
”Der er ikke højt nok til himlen i danskernes liv. Mange savner det højere perspektiv. Hvorfor ser de så ikke, at perspektivet findes i kristendommen? Hvorfor roder de rundt, når perspektivet og meningen ligger for næsen af dem? Her må kritikken vendes indad, for kirken har måske pakket Bibelen for meget ind. Kirken er blevet for ulidenskabelig og har været bange for at stille kritiske spørgsmål til kulturen.”

Niels Henrik Arendt fremhæver, at der blandt danskere ikke er en fjendtlighed i forhold til Bibelen. Måske nærmere bare en fornemmelse af, at den ikke er relevant for det daglige liv. ”Men det passer ikke. Når en halv million danskere lider af depression og angst, og hele samfundet er ved at gå til i trang til selveksponering, fortæller kristendommen og evangelierne os netop, at vi ikke skal fremtrylle os selv. Vi er på forhånd nogen. Vi er allerede set; det har vi i kirken nok ikke været gode nok til at fortælle”, siger han.

Faktisk mener Niels Henrik Arendt, at danskerne lever i slipstrømmen af Bibelens fortællinger. Menneskerettigheder og socialvæsen er eksempler på ting, der i europæisk sammenhæng er bundet op på de bibelske fortællingers etiske fordring.

”Sådan er det”, konstaterer Niels Henrik Arendt. ”Men derudover mener jeg selvfølgelig, at vi er tilbage til ved spørgsmålet om, hvordan vi gør det klart, at Bibelen rummer bunker af fortællinger, hvor der i virkeligheden kun skal springe en lille gnist, før folk ser, at det handler om dem. Problemet er, om vi kan få gnisten til at springe”.

Læs mere