Økumenisk studietur til Genève

A+/a-      Tip ven
07-02-2011- Nyhed

Danske Kirkers Råd inviterer igen i år på en studietur til de internationale kirkelige organisationers Genève – den såkaldte Bosseytur. Studieturens tema er 'Fattigdom og sult – kirkelig respons og engagement'.

Turen finder sted fra 26. marts til 2. april 2011.

Programmet indeholder bl.a. besøg hos de store organisationer som Kirkernes Verdensråd, Luthersk Verdensforbund og YMCA. Deltagerne skal også besøge FN-bygningen og mødes med repræsentanter fra den danske mission til FN og dermed også få en FN-vinkel på årets tema. 
 
Turen henvender sig til alle, der er engageret i kirkeligt arbejde, frivilligt eller professionelt, interesseret i kirkelige, internationale og tredjeverdens spørgsmål eller blot gerne vil vide mere om økumeni i praksis. Studieturen er en oplagt appetitvækker til engagerede i det kirkelige arbejde og giver et godt indblik i det internationale økumeniske arbejde.

Også sammenholdet i gruppen og det at møde danskere, der er kirkeligt engageret på mange forskellige måder er med til at give en mindeværdig økumenisk oplevelse. For mange har turen været inspiration til overhovedet at begynde at tænke og arbejde økumenisk – og har været vejen ind i økumenisk engagement og arbejde senere.
 
Læs mere på Danske Kirkers Råds hjemmeside.

Der er tilmeldingsfrist den 15. februar.



 
Get Adobe Flash player