Lad Jesus tale – uden kirkelige omsvøb
Clement Kjersgaard mener, at kirken skal gå tilbage til Det Nye Testamente for at genstarte motoren. Pressefoto fra www.kjersgaard.com
21-11-2011- Nyhed
Bibelen er unik, Det Nye Testamente viser respekt for læseren og Jesus udfordrer alle samfundslag, siger studievært og journalist Clement Kjersgaard.
Af Svend Løbner
Bibelen er et vigtigt grundlag for det moderne samfund. Det Nye Testamente viser respekt for læseren. Jesus udfordrede alle datidens autoriteter. Det gør Bibelen unik, mener studievært Clement Kjersgaard, der selv tror på Guds eksistens og har fået en kristen opvækst præget af netop Bibelen.
- Kristendommen har i vid udtrækning grundlagt det moderne samfund, og grunden er, at Det Nye Testamente er dialog. Jesus udfordrede sin samtid og fordrede individuel stillingtagen. Derfor viser Det Nye Testamente respekt for læseren.
Præget af Bibelen
Clement Kjersgaard er kendt som den rappe studievært på DR2s Debatten. Han blev tidligere i år kåret af Dansk Journalistforbund som Danmarks mest indflydelsesrige journalist og vandt desuden Publicistprisen fra Danmarks ældste presseorganisation, Den Danske Publicistklub. Han er redaktør for det politiske magasin Ræson.
Bibelen har været med i kulissen hele vejen op gennem Clement Kjersgaards opvækst. Han har gået i katolsk skole, og familien var kirkeligt engageret. Hans mor Anita Behrendt illustrerede en bibel for 25 år siden, ”Bibelen for små og store”, der blev udgivet i Norge og Danmark. Hans morfar, Otto Behrendt, var præst. Hans ene onkel, Flemming Behrendt, skrev om kirkelige forhold som journalist og var redaktør for Kirke og Film. Hans anden onkel, Poul Behrendt, har skrevet om Søren Kierkegaard og andre filosoffer.
Tal med Gud
Derfor lå det også til højrebenet for Clement at tage livtag med de store eksistentielle spørgsmål – også for åben skærm. Han blev for alvor kendt som vært ved tv-programmet ”Tal med Gud” på DR2. Her kunne folk ringe ind og stille direkte spørgsmål til religiøse ledere.
- Det lykkedes grotesk godt med det programkoncept. Det kan jeg sige, fordi jeg ikke selv fandt på det. Grunden var, at programmet understregede tidløsheden. Du kan sidde hjemme i din sofa nu, du behøver aldrig at have slået op i Bibelen, og du kan ringe ind og spørge præsten: ”Var Jesus et menneske?” Og præsten skal svare på det.
Kjersgaard har talt sig varm:
- Det er ikke irrelevant, om Jesus var et menneske. Der er masser af basale spørgsmål: Eksisterer helvede? Hvad er Treenigheden? Hvad er Helligånden? Forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente? Hvis du spørger en almindelig folkekirkepræst, vil vedkommende straks harcelere ind i en lang teologisk diskussion. Men hvad hvis præsterne stiller spørgsmålene selv og sætter sig i samme situation som kirkegængerne? Så vil svarene blive mere enkle og direkte.
Radikalt indhold – ydmyg form
Clement Kjersgaard lægger ikke skjul på, at han selv tror på Guds eksistens. Og mener, det smukkeste ved kristendommen er, at man skal træffe et valg.
- Hvis Det Nye Testamente sluttede på den måde, at Jesus ridder ind i Jerusalem omgivet af viftende palmegrene, mens romerne kaster sig ned for hans fødder, så er det en fascisthistorie. Men det er det jo ikke. Han bliver slået ihjel, fordi han beskylder alle for at være faldet fra den rigtige vej og siger: ”Jeg er Guds søn”.
- Hans budskab er fundamentalistisk i den forstand, at grunden til, at de korsfæster ham, er, at han beskylder dem for at være faldet fra den rigtige vej. På den måde er det et ekstremt hårdt budskab og samtidig er det budskab, han selv prædiker, et næstekærlighedsbudskab; der er et clash mellem form og indhold - formen er ydmyg, men indholdet er radikalt. Han viser jo også romernes og jødernes fælles menneskelighed ved at udfordre alle autoriteter på en gang. Det er også derfor kristendommen er så rummelig. Hvis man skal provokere, kan man sige, at man kan diskutere fremtiden for kirken og fremtiden for religionen – religionens potentiale er større end kirkens.
Kirken er i ”dårligt selskab”
Og det kan kristendommens eksponent, kirken, lære af, mener Kjersgaard:
- Kirken skal huske, at den er kendetegnet af at være dårligt selskab. Jesus opsøgte jo tolderne og de prostituerede og omvendt. Sådan var det jo. Derfor mener jeg, at den danske folkekirke har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at være en del af statsmagten. For så bliver den jo også en del af tapetet.
- Essensen af Det Nye Testamente er jo dissens. Jesus er i mindretal. Jesus taber. Jesus taler op imod alle i sin samtid: Elsk dine fjender, og vend den anden kind til, siger han. Og gæt hvem, der ryger op på korset. Er der nogen, der redder ham? Nej. Det Nye Testamente er en dialog. Jesus taler imod samfundet - ”I tror, at I sådan og sådan …” - og imod deres udlægning af Det Gamle Testamente.
Aktuelt testamente
Og derfor siger Jesus-citaterne danskerne noget i dag, så de nemmere kan forholde sig til kristendommen?
- Hvis ikke de kan det, så ved jeg ikke, hvad der kan. Hvis man kun sidder og synger ”Op al den ting, som Gud har gjort”, så bliver det mere en helligholdelse af den danske folkekirke end en helligholdelse af Guds ord. Simpelthen fordi formen spiller så stor en rolle.
Hvad mener du, Bibelen betyder for samfundet i dag?
- Almindelige mennesker synes ofte, kirken er gammeldags. Hvorfor? Er det fordi Det Nye Testamente føles gammeldags, eller har det noget at gøre med, at de salmer vi synger, de kirkeritualer vi har, og den diskurs, der er om kirken, blev fastlagt i 1800-tallet? Det er Grundtvig op og ned ad stolper. Den måde, der prædikes på, blev fastlagt på det tidspunkt. Og det er i virkeligheden det, der spærrer.
Genstart kirken
- Selvfølgelig er Det Nye Testamente eksotisk eller anderledes eller gammeldags; det er jo 2000 år gammelt og blev skrevet i en anden kultur. Men i virkeligheden tror jeg, at den større dissonans eller diversion ligger i forhold til den folkekirke, som blev etableret i løbet af 1800-tallet. Det er dér, problemet ligger.
Hvad skal kirken gøre?
- Kirken har været defensiv de sidste 40 år. Måden at genstarte motoren på er at gå tilbage til Det Nye Testamente og Jesus og starte dér. Kan man ikke starte dér, kan man slet ikke starte.
Om Clement Kjersgaard: Clement Behrendt Kjersgaard, født 1975, er grundlægger af magasinet RÆSON, hvor han også sidder i chefredaktionen. Han har været vært på 11 tv-programmer for DR2, herunder "Deadline", "Debatten", "Clement Direkte" og "Clement i Amerika". Clement Kjersgaard blev student fra United World College of Hong Kong og har en MA i Filosofi, Politik og Økonomi (PPE) fra Universitetet i Oxford. Han er desuden en flittigt benyttet foredragsholder, konferencier og kommentator.
Kilde: Ræson og DR.