Felttestamentet bliver også brugt som amulet

På danske missioner i Irak og Afghanistan har feltpræst Jens Andreas Christensen oplevet en kirkegang på omkring 50 procent. Mange soldater vil gerne have noget at holde sig til, når de er udsendt. Foto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix

Del|

A+/a-      Tip ven

Især på missioner i udlandet er felttestamentet kommet til sin ret. Soldaterne er ikke mere religiøse end andre danskere, men mange af dem er glade for at kunne knytte sig til noget konkret som den lille grønne bog.

"Jeg er ikke så meget til det der Guds-noget, men det er nu alligevel meget rart at tale med én, der er forbundet til det store net."

Udtalelsen stammer fra en udsendt soldat, som feltpræst Jens Andreas Christensen har stødt på under sin udsendelse i Afghanistan, og den illustrerer meget godt, hvordan soldaterne bruger ham og herunder Bibelen, når de er langt væk hjemmefra på en farlig mission.

Det forklarer muligvis også, hvorfor Jens Andreas Christensen har oplevet en kirkegang på omkring 50 procent, når han har været ude på de danske missioner i både Irak og Afghanistan.

"Selvom mange ikke direkte vil kalde sig troende, og de færreste har en viden om kristendommen, så vil de gerne holde sig til noget, når de er udsendt," fortæller Jens Andreas Christensen.

KFUMs Soldatermission har netop fået trykt 10.000 felttestamenter, som foræres til alle tjenestegørende, men det er navnlig på de farlige missioner, at den lille bog er kommet til sin ret.

Dobbelt værdi
Det lille grønne felttestamente med Det Nye Testamente har fået sin helt egen betydning for soldaterne, når de er udsendt. Felttestamentet har en form, så det lige akkurat kan være i brystlommen, og der kan slås op i det efter behov. Et behov, som præsten nøgternt erkender ikke er så udbredt, men han har dog flere gange oplevet nytteværdien fra en lidt anden vinkel. Som da en såret soldat bad ham om at skaffe sig et nyt testamente, fordi han havde mistet sit under en patrulje og så gerne ville have det på sig, hvis det skulle gå galt.

"Felttestamentet bliver naturligvis brugt som opslagsværk fra tid til anden, men ellers er det mest en ting, som man har med, når man er ude på missioner. Selvom vi i den lutherske kirke ikke deler amuletter ud, så kan sådan nogle ting jo godt gå hen og få en talismanisk betydning. Som noget, der kan beskytte en under kamp. Helt konkret kan det faktisk beskytte, fordi det i brystlommen kan virke som et skjold i modsætning til så meget andet, der kan være direkte livsfarligt at have på sig. Vi havde engang sådan nogle tyske messingengle, der var ganske populære, men også ret tunge. Og i en situation, hvor der blæses lidt kraftigt fra en sprængning, kan den jo virke som et projektil og havne inde i kroppen på en soldat. Der er felttestamentet trods alt mere sikkert at have med," forklarer feltpræsten med en lakonisk selvfølge, der afslører, at han da har set lidt mere end en gennemsnitlig sognepræst på hjemlige breddegrader.

Selvom han som feltpræst tilhører folkekirken med sine faste regler og traditioner, så er han ind i mellem også nødt til at være lidt "uluthersk" i sit arbejde, som når han bliver bedt om at bede på soldaters vegne eller gøre  "det der fred med hænderne".

Han har oplevet en svag stigning i religiøsiteten gennem årene, selvom den ofte bliver blandet sammen med alt muligt - både andre trosretninger og gerne lidt overtro. Men det er de danske soldater ikke ene om. De amerikanske soldater var en overgang overbevist om, at hvis de bar noget dansk på sig, mens de var ude, så var de bedre beskyttet mod alskens ondskab.

Danskerheld
" 'Danskerheld', kaldte de det, og det opstod, fordi de mente, at de danske soldater havde lidt mere held til ikke at komme ud for ulykker. Så var det godt, hvis man som amerikansk soldat lige kunne sy et lille dannebrog ind i foret på sin uniform," fortæller Jens Andreas Christensen, der bliver brugt ganske flittigt, når han er af sted. Ikke bare som præst, men også som psykolog og socialrådgiver.

Han møder dog modstand ind i mellem, men det er sjældent og mest i form af kritiske spørgsmål fra især værnepligtige, der ikke vil påduttes en bestemt trosretning.

"I Irak indførte vi på et tidspunkt morgensang, forud for dagens arbejde og det var der en enkelt, der sad og sukkede højlydt over i baggrunden. Han mente, det var spild af hans tid. Men de fleste var dog med på at holde traditionen," siger Jens Andreas Christensen.

Feltpræsten har efterhånden en del erfaring med sig fra de farligste steder i verden. En enkelt gang fra en hel udsendelse i Afghanistan samt i Irak under den farligste tid, da man var ved at lukke den danske mission. Han bliver også den, der "lukker" Afghanistan. Det bliver for Danmarks vedkommende i 2014.

Læs og hør Det Nye Testamente