Per Bach tager afstand fra Bibelens tale om udstødelse og evig straf

For Per Bach er lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner en påmindelse om, at livet ikke er en øde ø, hvor han bor med sine nærmeste. Lignelsen minder om, at livet altid er i spil i forhold til andre mennesker. Privatfoto.

Del|

A+/a-      Tip ven

Bibelselskabet har stillet en række kendte og ukendte danskere seks spørgsmål om deres forhold til Bibelen. Her svarer Per Bach, sognepræst i Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted sogne, på 6 skarpe.

Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?
Jeg husker det helt præcist, og det var knap et par måneder efter jeg var fyldt 10 år – og lige efter min far var død.

Kan du nævne et af dine yndlingscitater?
Salmernes Bog kapitel 103, vers 1: ”Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn.” 

Helst husker jeg verset fra den gamle oversættelse med ”...lov Herren” osv.

Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?
Bl.a. overleveringen om vandringen på søen, Markusevangeliet kapitel 6, vers 45-52. Fortællingen virker noget overspændt og har ofte givet anledning til, at fokus flyttes et ligegyldigt sted hen. Det at gå på vandet, ved ethvert barn, er helt umuligt. Så fortællingen er så åbenlyst imod al menneskelig erfaring, og giver alt for let anledning til misforståelse af og blokering for evangeliets budskab. Og derfor er fortællingen ikke én, jeg holder af.

Direkte afstand tager jeg til talen om udstødelse og evig straf, f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-46. Den er imod den røde tråd om accept, tilgivelse og nåde, som går gennem Jesu liv og gerning, og som i øvrigt løber som en helt central linje gennem hele Det Nye Testamente. At Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, betyder jo netop det modsatte af udstødelse og straf. Vi gerningsretfærdiggøres ikke i kristendommen!

Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?
Fortællingerne om Adam og Eva, Kain og Abel, Abraham, Moses og lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet kapitel 15, vers 11-32. Desuden også fra Markusevangeliet kapitel 10, vers 13-16.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet. Hvad skulle navnet så være?
Det er et næsten umuligt spørgsmål at svare på. Vi er så vant til, at Bibelen simpelthen er navnet på... ja, Bibelen. Også i store dele af verden kender man navnet. Så det vil vel nærmest være en umulighed at ændre det.

Men skulle det være, så kunne et bud være: Guds rige – vores verden

Hvad betyder historien om Den Barmhjertige Samaritaner for dig?
Lignelsen fortæller om noget væsentligt i vores forhold til hinanden. Men vi behøvede jo ikke en af Jesu lignelser for at kunne indse det fornuftige i at hjælpe et lidende menneske. Men nu er den med i Det Nye Testamente. Vi hører den i kirken, og der citeres ofte fra den.

For mig er lignelsen en påmindelse om, at mit liv ikke er en øde ø, hvor jeg bor med min nærmeste familie og dem, jeg holder mest af. Lignelsen minder om, at livet altid er i spil i forhold til andre mennesker. Og den er en påmindelse om, at skønt livet på den øde ø kan virke dragende, så er det i virkeligheden et kynisk liv, som ikke er ønskværdigt, så længe verden bebos af mere end ét menneske.

Og så er den i tråd med den overordnede evangeliske tanke om, at ens gudsforhold altid skal forstås i trekanten, Gud, medmenneske, ego. Man kommer ikke i sit forhold til Vorherre udenom et forhold til sin næste. Og er forholdet til Gud godt, bør forholdet til medmennesket være ligeså.

Per Bach er sognepræst i Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted sogne i Sønderjylland.

Læs mere