Kyndelmisse er blevet et nyt mødested mellem folk og kirke
Midt i februars kolde mørke er kyndelmisse en fejring af lyset. Både lyset som Jesus, der bryder mørket, men i den katolske kirke også en konkret fejring og indvielse af de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året. Foto: Rasmus Koppelhus.
30-01-2012- Nyhed
Bogen 3. tekstrække byder blandt andet på et udvalg af bibeltekster, som kan anvendes til lejlighedsgudstjenester. Læs et uddrag fra bogen, hvor sognepræst Birgitte Graakjær Hjort ud fra Johannesevangeliet 12,35-36 skriver om kyndelmisse, et af de nye mødesteder mellem folk og kirke.
Af Birgitte Graakjær Hjort
Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.«
Sådan talte Jesus, og han gik bort og forsvandt for dem.
- Johannesevangeliet 12, 35-36
De små højtidsdage vinder frem i disse år. Det drejer sig i mange tilfælde om de gamle kristne mærkedage, som i en årrække har levet en anonym tilværelse, men nu er stærkt på vej tilbage i den danske folkekirke.
Som luthersk kirke har folkekirken i mange år forsøgt at holde de gamle helgendage nede. Men denne tendens er ved at ændre sig. Måske fordi der er brug for lidt mere fest i hverdagen. Og måske fordi disse mærkedage har en vis appel til nogle af de folkekirkemedlemmer, som ikke ser sig selv som en fast del af søndagsmenigheden. Og endelig fordi disse særlige gudstjenester har en indbygget åbenhed over for andre formidlingsformer end ordets forkyndelse. De små højtidsdage er blevet et nyt mødested mellem folk og kirke.
Kyndelmisse falder 40 dage efter jul, 2. februar, og er oprindelig en markering af Marias renselse i templet efter Jesus’ fødsel. På Jesus’ tid blev en kvinde nemlig betragtet som uren efter en fødsel og havde først lov til at betræde de hellige steder 40 dage efter forløsningen. Selve betegnelsen kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som man har fejret i Danmark længe efter både reformationen og Struensees afskaffelse af dagen som fridag i 1770. I den katolske kirke fejres kyndelmisse med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året.
Folkeligt er kyndelmisse blevet fejret med kjørmes-gilder, som ofte bestod i sammenskudsgilder (jf. Blichers »Det er hvidt herude«). Det var det tidspunkt på året, hvor bonden gjorde status og helst skulle have halvdelen af forrådet i behold.
I en kirkelig markering af lysenes fest er det oplagt ikke alene at tale om lyset, der er stærkere end mørket, eller om Jesus Kristus som det sande lys, der er kommet til verden, men samtidig lade den til tider lidt fortærskede lys-mørke-metafor opleves sanseligt ved helt overdrevent mange lys i et ellers mørkt kirkerum.
En mulighed er også at inddrage billeder som f.eks. Rembrandts skildring fra 1629 af Marias renselse. Her udfoldes temaet lys-mørke kunstnerisk.
Endelig er det muligt med talen om lysets børn (v. 36) at holde årets konfirmanddåb ved denne begivenhed med en betoning af, at dåben er det sted, hvor den døbte bliver et af lysets børn. Det vil give konfirmandfamilierne lejlighed til at være en del af en af kirkens små, nyopdagede højtider.
Læs mere
I
3. tekstrække findes et udvalg af tekster til lejlighedsgudstjenster og desuden forslag til alternative læsninger til kirkeårets faste gudstjenester. For kyndelmisse er følgende tekst udvalgt:
Johannesevangeliet 12, 35-36.
Læs mere om
3. tekstrække.
Læs mere om
kyndelmisse.