Handels- og leveringsbetingelser for indkøb i boghandelen
Betaling
Det er muligt at betale med følgende kort : Dankort og Visa/Dankort. Når du betaler med kort, hæver vi først beløbet på din konto, når dine varer afsendes fra os. Kortoplysningerne sendes via en krypteret (SSL) forbindelse. Oplysningerne vil ikke blive anvendt af andre og vil ikke blive givet eller solgt til andre. Bibelselskabet forbeholder sig ret til at afvise ordrer, der skal leveres til udlandet.
Hvis du er registreret som kunde, kan du betale med faktura.
Aftaler kan udelukkende indgås med personer over 18 år. Aftaler med børn og unge kan alene indgås med personer over 18 år, der lovligt handler på barnet eller den unges vegne.
Levering og leveringstid
Lagervare: Levering 2-4 dage for levering til Danmark.
Skaffevare: Levering 4-6 dage for levering til Danmark.
Ved leveringstid ud over 6 dage vil du blive kontaktet per e-mail.
Levering af filer til download sker dog umiddelbart efter betalingen.
Bestillinger modtages med forbehold for, at varen findes på Bibelselskabets lager eller kan skaffes fra leverandør, og der tages forbehold for leveringsvanskeligheder.
OBS: Ordren sendes samlet, når den er komplet.
Specielt fo e-bøger: Bestilte e-bøger leveres som et link til en downloadside. Linket ligger i ordrebekræftelsesmailen, som sendes inden for 15 minutter.
For at downloade og læse en e-bog med DRM-beskyttelse (ophavsretlig beskyttelse) skal du have installeret programmet Adobe Digitals Editions og have registreret dig som bruger af dette program hos Adobe. Programmet SKAL være installeret og registreret inden e-bogen downloades. Programmet kan downloades her: www.adobe.com/products/digitaleditions
Leveringsomkostninger
Onlinebetalte ordrer under kr. 500 tillægges leveringsomkostninger
på kr. 49. Onlinebetalte ordrer over kr. 500 sendes portofrit.
Hvis du er registreret som kunde, kan du betale med faktura på samme betingelser.
Ved levering til udlandet forbeholder vi os ret til at opkræve de nødvendige fragtomkostninger.
Afhentning af ordrer
Ordrer kan afhentes i Bibelselskabets Bogcenter, Frederiksborggade 50, 1. th., 1360 København K, hvis det angives ved bestilling. Leveringsomkostningerne fratrækkes så ved ekspedition af ordren.
Fortrydelsesret
Du har mulighed for at fortryde en bestilling hos Bibelselskabet, såfremt Bibelselskabet har modtaget underretning herom senest 14 dage efter, at du har modtaget den pågældende bestilling. En betingelse er dog, at den leverede vare er ubrugt og salgbar. Eventuelle returomkostninger skal du betale, ligesom du også har ansvaret for varen under returforsendelsen. Pak derfor varen godt ind, så den ikke bliver beskadiget under forsendelsen, og mærk pakken ”Retur”.
Pakken skal sendes til følgende adresse:
Bibelselskabets Boghandel
Frederiksborggade 50, 1. th.
1360 København K
Returnering af varer i medfør af bestemmelserne om fortrydelsesret kan endvidere ske ved aflevering på samme adresse mandag til torsdag fra kl. 9-16 og fredag fra 9-15.30.
Fortrydelsesret kan ikke gøres gældende ved køb af lydoptagelser som lydfil, der transmitteres via internettet samt AV-materiale og elektroniske udgivelser, hvor original indpakningen er brudt.
Specielt for e-bøger: Ved køb af e-bøger leveres ydelsen på en fil til download straks efter køb. Du har ikke fortrydelsesret på disse filer, da du har givet dit samtykke til strakslevering.
Reklamationsret
Er varen beskadiget, eller er der fejl på varen ved modtagelsen, kan du reklamere. Du har 2 års reklamationsret i overensstemmelse med købeloven. Varer der returneres med reklamation kan leveres til os uden omkostninger, medmindre det ved den efterfølgende besigtigelse viser sig, at varen ikke lider af mangler, idet vi da forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr svarende til forsendelsesomkostningerne. Vi leverer en ny vare inden 3-6 dage, såfremt varen er på lager, og såfremt der er tale om mangler ved den oprindelige vare . Hvis ny levering ikke er mulig, vil vi tilbagebetale beløbet via bankoverførsel inden for 8-10 dage.
Returnering eller reklamation med angivelse af bankkontonummer til evt. tilbagebetaling skal ske til adressen:
Bibelselskabets Boghandel
Frederiksborggade 50, 1. th.
1360 København K
Ansvar
Som forbruger er du beskyttet af den gældende lovgivning ifølge Købeloven og Forbrugeraftaleloven. Bibelselskabets Boghandel kan ikke drages til ansvar for andet, end hvad der er omfattet af dansk lovgivning.
Bibelselskabet er i intet tilfælde ansvarlig for følgeskader og andet indirekte tab.