En bog om Bibelen
En grundig indføring i Bibelens indhold og historie
Større billede
| | |
En bog om Bibelen giver en grundig indføring i Bibelens indhold og historie. Den gennemgår alle skrifterne i Det gamle og Det Nye Testamente samt en lang række nært beslægtede skrifter fra den periode, da Bibelen blev til.
Bogen er et godt opslagsværk, når man hurtigt vil sætte sig ind i de bibelske teksters indhold og nøglepersonernes betydning i den religiøse litteratur. Men den er først og fremmest et fremragende redskab, hvis man gerne vil forstå, hvorfor Bibelen er kommet til at se ud, som den gør.
En bog om Bibelen indeholder:
- En gennemgang af alle skrifter i både Det Gamle og Det Nye Testamente
- En præsentation af apokryfer, dødehavsskrifter og andre antik-jødiske og tidlige kristne skrifter
- Referater af alle Bibelens skrifter, praktisk præsenteret i oversigtsform
- Bibelens nøglefigurer - fra Adam og Eva til Jesus og hans samtidige - og deres placering i kristendommens, jødedommens og islams religiøse tekster
- Jødedommens historie i den periode, da Bibelens skrifter blev skrevet og samlet, og kristendommen blev født
En bog om Bibelen er udarbejdet af sognepræst Lisbet Kjær Müller og professor i teologi Mogens Müller, som sammen også har skrevet Politikens Bibelleksikon.
492 sider.
Link til andre bøger