Søg på bøger

Signes Jul

En poetisk fortælling for børn og voksne af Johannes Møllehave om en lille piges tanker om julen

Signes jul Større billede  
Forfatter: Johannes Møllehave og Peter Madsen
ISBN-nr:978-87-7523-473-8
Forlag:Bibelselskabet
Udgave: 2003, indbundet
DKK 49,95
A+/a-      Tip ven

En julefortælling for både børn og voksne, som fører os vidt omkring i tid og sted. Det er dagen før juleaften, og Signe kan næsten ikke holde ventetiden ud. Signes bedstemor fortæller hende derfor historien om Maria og Josef, og om dengang der kom lys til verden.

I stemningsfulde tegninger og ord skildrer Peter Madsen og Johannes Møllehave den lille piges tanker.

Anmeldelser
Politiken:

"Fortalt i en dansende tone og med bevidsthed om højtidens evige værdier. Forfatteren lefler ikke for det moderne - og heri får han god støtte fra tegneren - men Møllehave kan jo ikke dy sig. Så popper en sjov vinkel op for ligesom at fastholde interessen. Maria havde ikke adgang til sure agurker, så hun forspiser sig i dadler i ventetiden."

Bogmarkedet nr. 31, december 2003:

"Er der børn til stede juleaften - og kun én mandelgave - så vælg en bog for hele familien: "Signes Jul" af Johannes Møllehave og Peter Madsen, 6 mandler" (af 6 mulige, red.)

Nønne Lønne Votborg, BarneGuiden:

"... en hyggelig og stemningsfuld julebog med sanselige billeder, der kan fortælle, hvad det alt sammen handler om!... Bogen er skøn læsning, der cementerer julens vigtige budskab om fred og kærlighed."

Elisabeth Bennetsen, lektørudtalelse:

"Det er en dejligt rolig bog, som giver sig tid til at sende julens budskab om fred og kærlighed videre til læseren."

Om Peter Madsen
Peter Madsen (f. 1958) er både tegner og forfatter. Han har, siden udgivelsen af Menneskesønnen i 1995, markeret sig som en fremragende formidler af de bibelske fortællinger. Han har også tegnet og forfattet Rejsen til Jerusalem og Historien om Job. Peter Madsen er også kendt for bl.a. tegneserierne om Valhalla og Troldeliv-serien.

Om Johannes Møllehave
Johannes Møllehave (f. 1937) er præst, forfatter og foredragholder. Han er en meget produktiv forfatter og er en af Danmarks mest populære foredragsholdere. Han spænder vidt fra både Søren Kierkegaard og H.C. Andersen til revytekster og bibel-gendigtninger. Johannes Møllehave har bl.a. skrevet bestselleren Børnebibelen.

64 sider.

Link til andre bøger

Til top | Disclaimer | Copyright © Bibelselskabet | Opdateret: 29-11-2011