Hans Memlings billede af Kristi lidelseshistorie fra 1475 er et såkaldt simultanbillede. Det betyder, at de mange forskellige scener fra de sidste dage i Jesu liv er skildret i ét og samme billede: Fra indtoget i Jerusalem palmesøndag over korsfæstelsen og opstandelsen til mødet med disciplene ved Tiberiassøen.Plakaten er ideel til undervisning af både minikonfirmander og konfirmander i påskehistorien. Til det brug har John Rydahl skrevet en undervisningsvejledning, der gennemgår 24 udsnit af plakaten. For at lette brugen af plakaten på større hold er der også en mappe med de 24 udsnit på transparenter til overhead-projektor samt en CD-rom.