Markusevangeliet - studieudgave
Markusevangeliet i studieudgave med et væld af faktaoplysninger, temasider og oplæg til diskussion
Teologen Kai Kjær-Hansens anmelderroste studieudgaver er skrevet for enhver, der ønsker at gå i dybden med de bibelske tekster.
Studieudgaverne indeholder dels selve bibelteksten, dels et væld af faktaoplysninger, temasider og forslag til diskussion af tekstens betydning. Bøgerne er alle gennemillustrerede.
Kai Kjær-Hansens studieudgaver er f.eks. velegnede til brug i litteratur- og bibelkredse, på gymnasier, seminarier eller for hvem som helst, der ønsker at komme dybere ned i teksterne og deres baggrund og betydning.
Markusevangeliet tegner et uromantisk og upoleret portræt af Jesus fra Nazaret, og regnes for at være den ældste beretning om Jesus.
Forfatteren til studieudgaverne, Kai Kjær-Hansen, er dr.theol. og har en evne til at kommunikere selv vanskelige emner på en forståelig og spændende måde. Han var desuden en af hovedkræfterne bag den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992.
Anmeldelser
Erik Baun, Kristeligt Dagblad:
"Læseren kommer helt tæt på teksten gennem studieudgavens spændende måde at arbejde med Markusteksten på. ... Med de mange "på kryds-og-tværs"-henvisninger kommer man hurtigt langt omkring i både Markusevangeliet og Studieudgaven. Det er rigtig flot!"
Stefan Vase, Udfordringen:
"...studiebogen om Markusevangeliet skuffer på ingen måde... Gang på gang slås man af det vid, som ligger bag hver enkelt kommentar, faktaoplysning og spørgsmål til læseren... Bogen er en gave til glade og hungrende danske bibellæsere... Kai Kjær-Hansen er teolog med stort T og formidler med stort F."
224 sider.
Link til andre bøger