Manga Mosebøger
Japansk mangategneserie, som fortæller historierne fra Det Gamle Testamente fra skabelsen til udfrielsen af Egypten
Større billede
| | |
MANGA MOSEBØGER rummer Bibelens dramatiske beretninger om de første mennesker. I en visuel genfortælling læser man de store fortællinger om Adam og Eva i Edens Have, om Noas ark, om patriarkerne Abraham, Isak og Jakob og frem til, at Moses succesfuldt har ledt israelitterne ud af Egypten.
Se et uddrag af syndefaldet i manga-streg her.
MANGA MOSEBØGER genfortæller 1. Mosebog - 2. Mosebog kapitel 15 fra Det Gamle Testamente. Hvor bogen rummer bibelcitater, er de hentet fra den autoriserede bibeloversættelse fra 1992.
Bogen rummer blandt andet historierne om Kain og Abel, Noas ark, Babelstårnet, Abraham og Isak og om Josef og hans brødre.
Her er hele urhistorien omsat til et visuelt sprog som børn og unge forstår – på en eftermiddag eller to vil de i MANGA MOSEBØGER pløje sig gennem nogle af verdenslitteraturens væsentligste fortællinger!
Oversat fra japansk af Mette Holm.
MANGA MOSEBØGER er både velegnet som lystlæsning og til undervisning.

Opslag fra MANGA MOSEBØGER: Abraham skal ofre Isak.
Anmeldelser
Heidi Visbech Madsen, Tidsskriftet Religionslæreren:
"Der er tale om en meget seriøs og overraskende god genfortælling af Bibelens tekster ... når genfortællingen er så god og tro som her, er der ingen undskyldnng for ikke at bruge den eller dele af den [i undervisningen, red.] ... fint og lødigt materiale, som varmt kan anbefales som et alternativ, når der skal arbejdes med de bibelske fortællinger."
Ole Laursen, lektørudtalelse:
"De ofte dramatiske bibeltekster bliver fint fortolket i tekst og billede. (...) De mange unge læsere af manga(bibler) vil ikke blive skuffede over denne nye og vellykkede fortolkning af Mosebøgerne."
Sognepræst Rikke Vedel Hansen, Kirken i København:
"Sproget er ungdomsvenligt og nutidigt, og de små noter, som indskydes rundt omkring, hjælper med til forståelsen af fx navne eller steder. (...) jeg kan kun glæde mig til at læse den sammen med mine konfirmander og dermed give dem en god indføring i nogle af de vigtigste gammeltestamentlige tekster."
Eva Vinther, Katolsk Orientering:
"Jeg kan bestemt anbefale bogen. Måske en lille gaveidé til konfirmander. Det er en bog, som jeg tror, mange unge vil finde spændende."
Rikke Bøgh, Xryds (Århus Stiftsmagasin):
"Bibelselskabets to første Manga-udgivelser, Manga Messias og Manga Metamorfose om Paulus, har ifølge forlaget solgt over 13.000 eksemplarer, og det er svært at tro, at Manga Mosebøger ikke bliver lige så stor en succés."
Hedvig Godsk, Børn og Bøger:
"Manga Mosebøger giver et spændende bud på en anderledes kristendomsundervisning... Tegneseriestilen formår noget, som tegninger og tekst hver for sig ikke kan; de når et bredere publikum og opnår et andet engagement hos læseren."
Sine Thorndal, Magasinet baptist.dk:
"Mathias Thorndal, der er 10 år, læser meget og har i særdeleshed læst mange manga-tegneserier... Han fremhæver, at Manga Mosebøger giver god fornemmelse af, hvordan personerne og fortællingerne i Det Gamle Testamente hænger sammen... [han vil] meget gerne anbefale manga-bibelhistorierne til at lære Bibelen at kende"
Aldersgruppe: 9-14 år.
288 sider.
Link til andre bøger