Skolebibelen
Skolebibelen er hele Danmarks nye undervisningsbibel til både kristendomskundskab og konfirmandundervisning
Større billede
| | |
Med Skolebibelen kan eleverne i et moderne formsprog diskutere, fortolke, kritisere og relatere sig til Bibelen i undervisningen.
Se en smagsprøve på Skolebibelen her.
Skolebibelen kvalificerer arbejdet med de bibelske fortællinger ved at skabe en ramme for teksterne. Bibelens tid behandles politisk og socialt, og forholdet mellem Det Nye og Det Gamle Testamente uddybes. Samtidig får eleverne mulighed for også at se på Bibelens fortællinger i perspektiver fra jødedom og islam.
Skolebibelen består af fire dele:
- Bibelen i den autoriserede oversættelse fra 1992, som bruges af de fleste kirkesamfund i Danmark
- Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk. Det er en oversættelse af Det Nye Testamente i et moderne og letforståeligt sprog
- En nutidig, illustreret bibelguide
- Et oplysende bibelleksikon, der – ligesom bibelguiden – er skrevet til eleverne i folkeskolens overbygning
Skolebibelen indeholder 2016 sider - heraf 144 siders bibelguide og bibelleksikon.
Bibelguiden giver eleverne overblik over de bibelske fortællinger og faglige redskaber til at arbejde videre med dem i undervisningen. Samtidig forklarer leksikonet svære ord og begreber for eleverne, så fortællingerne bliver lettere at gå til. Bibelguide og leksikon er skrevet af skole-kirke konsulent og cand.pæd. Inger Røgild.
Anmeldelser
Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad:
”…forhåbentlig kommer den til at ligge på mange skoleborde … Leksikondelen bagest i bogen er forbilledlig med registre over blandt andet Bibelens persongalleri, centrale tekster og temaer samt symbolleksikon og udvalgte kort. Nyttigt og præcist. … Mest udfoldet præsenteres en eksistentiel læsestrategi, hvor Bibelen bruges som spejl … det (er) velvalgt, at der er blevet plads til tekst om de fælles fortællinger i jødedom, kristendom og islam samt et afsnit om de kristne højtider. … Bibelguiden rummer fine og pædagogiske oversigtsgrafikker over blandt andet Bibelens indhold, og layoutet er indbydende.”
Peter Green Sørensen, Folkeskolen:
"Skolebibelen er en fremragende udgivelse og en stor bog på over 2.000 sider, men indholdet er også stort. ... Bogen rummer også en solid bibelguide og et bibelleksikon skrevet af Inger Røgild. Her gives i særdeles læsevenlige tekster introduktioner til arbejdet med de bibelske tekster. Som lærer og elev er man i trygge hænder hos Røgild - sagligt, godt fokuseret og med udgangspunkt i en historisk-kritisk tilgang åbnes for en læsning og dermed læring, der formulerer vedkommende eksistentielle spørgsmål. ... Et klassesæt, der kan vandre mellem 6.-9.-klasserne, kan varmt anbefales."
Heidi Visbech Madsen, Religionslæreren:
"...et glimrende, betydeligt og næsten uundværligt værk til brug på skolens ældste klassetrin. Det indeholder nemlig, hvad jeg i flere år har undervist i, men aldrig har kunnet finde samlet i noget tidligere værk henvendt til skoleelever: En grundig, men overskuelig gennemgang af Bibelen, dens tilblivelseshistorie samt en oversigt over centrale tekster... Alt i alt meget fint og meget velskrevet i et sprog, som eleverne kan forstå, men som samtidig ikke bliver for fladt."
Mads Overmark, lektørudtalelse:
"Jah, sådan skal det gøres. Oplagt anskaffelse til lærerbiblioteket, basissamlingen og når klassesættet skal fornyes. ... Som regel skal man bruge Biblen plus et antal elev- og lærerbøger for at skabe overblik og forståelse. Her er det hele samlet i en bog. ... Man kan læse om centrale temaer og få oversigt over de mange bøger i Biblen. Det er skrevet klart, kortfattet og i et sprog, som passer til målgruppen. ... I forbindelse med konfirmationsforberedelsen er den også oplagt at bruge."
Benedikte Brisson, Katolsk Orientering:
"Her er Kinderægget! Læser- og brugervenlig skolebibel kan hele tre ting på en gang. ...som klassesæt i skolen eller som bibel i hjemmet, er Skolebibelen uovertruffen.Så køb den, køb den..."
Rikke Bøgh, Xryds - Århus Stiftsmagasin:
"Skolebibelen har fortjent at finde sin plads i skoleundervisningen. Det er ikke kun vægten på halvandet kilo, der giver den tyngde."
2016 sider.
Link til andre bøger