Pegebibelen er en helt ny bibel for børn på 0-3 år. Bogen er oplagt, når børnene skal have deres første introduktion til de bibelske fortællinger, og hanken er en sjov detalje, som børnene vil elske.
24 enkle og farverige billeder gengiver en række af Bibelens mest kendte historier. Når en voksen genfortæller bibelhistorierne ud fra Pegebibelen, kan barnet følge med på de farvestrålende tegninger og bruge sin fantasi til at give historien liv. Hver tegning er suppleret med henvisninger til den enkelte bibelfortælling.
Pegebibelen er udført i robuste papsider og med et stærkt omslag, så den kan holde til det meste. Bogen er kort og godt alle tiders gaveidé til de små, der skal have deres første bibel.
Pegebibelen kan også bruges i den lokale kirkes småbørnsaktiviteter.

To illustrationer fra Pegebibelen. Klik for større billeder.
Anmeldelse
Sognepræst Niels Clemmensen, Ålborg Stift:
"...det er et spændende koncept netop fordi det udfordrer den voksnes hukommelse og evne til at fortælle. Konceptet medfører en åbenhed og uafsluttethed, der gør, at bogen indbyder til at arbejde videre ... Herfra gives bogen den bedste anbefaling."
Eva Winther, www.katolsk.dk:
"Denne lille Pegebibel er en sød ting til de små. Det er en god gaveidé til de allermindste, der skal have deres første bibel."
Bogen måler 17,5 x 17,5 x 2 cm.
24 sider.