Undervisningsforløb - for mellemtrinnet
Et undervisningsforslag til kristendomskundskab på mellemtrinnet baseret på Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager.
Jespers historie: Blodsbrødre (Matt 26,17-75)
Målsætning
Såvel bibeltekst som tegneserie og novelle udspiller sig inden for en eksplicit drenge-/mandeverden, og det kønsmæssige aspekt fastholdes i undervisningen. Med udgangspunkt i først novellens tematik og derefter en gennemgang af tegneserien er det målet at udfolde et centralt tema i kristendommen: offertanken, altså hvordan Jesus giver sig selv hen for at frelse andre.
Det virkeliggøres gennem en gennemgående beskæftigelse med blodet som virkelighed og symbol med særlig henblik på denne fortællings fremstilling af Jesusskikkelsen.
Bibelteksten
Den bibelske tekst til denne lektion er ikke blot lang, men også særdeles kompakt med flere store temaer: Jesus’ suverænitet på den ene side og hans (blodige) offer på den anden, en gammel pagt, som nu bliver erstattet af en ny, symbolerne vin og brød i relation til blod og krop, for nu at nævne de mest centrale, der stort set alle kredser omkring Jesus og hans forhold til disciplene.
Det begynder, da de skal til at fejre påskemåltid sammen. Teksten har en nøje angivelse af tiden, mens det er som om, Matthæus vælger ikke at oplyse nærmere om stedet (udtrykket dér og dér er virkelig noget særpræget, og den særlige vending ”for dig” kunne forstås som om det kun var et måltid for Jesus alene, og det kan jo ikke være meningen med det).
I det umiddelbart foregående har Matthæus skrevet om salvningen i Betania (kvinden) og Judas’ forræderi. Det sætter naturligvis vores tekstafsnit i relief, som underviseren bør have in mente i relation til temaer som køn og forræderi, men det er ikke en nødvendig forudsætning for eleverne.
De bliver altså sendt af sted for at gå ind i byen (Jerusalem). Jesus omtaler sig selv som læreren i forhold til disciplene, og det ligger på linje med et gennemgående aspekt ved teksten: Jesus’ suverænitet. Han ved, hvad der foregår og har indsigt i sin egen videre skæbne (v. 18 og v. 29). Dialogen med Judas understreger det og signalerer, at her er der tale om en større plan, der allerede er bestemt (af Gud).
Alt imens det konkrete måltid skrider frem formodentlig efter jødisk tradition. Husfaderen (Jesus) har takket Gud for festen og måltidets første bæger. Hver af de forskellige forretter har deres symbolske betydning. Derefter følger hovedretten, og det andet bæger er skænket op, mens fortællingen om udvandringen fra Ægypten reciteres, og der synges salmer (Hallel SL 113-118). Efter en takkebøn for de usyrede brød spises hovedretten, som er påskelammet.
Matthæus fortæller ikke noget videre om dette måltid, men hans beretning forudsætter det som kulisse. Mange fortolkere mener, at indstiftelsen af nadveren sætter ind ved takkebønnen for det udsyrede brød. Når han taler om pagt og blod, kan han altså trække på en hel jødisk tradition: den gamle pagt og blodet som et centralt symbol i jødisk påsketradition. Der er altså en forklaring på, at disciplene ikke reagerer som de fleste (af os) ellers ville ved udtryk som pagtens blod: i bedste fald uforstående!
Blodet som symbol står her for liv (hele personen), der er udleveret til døden. I bredere bibelsk sammenhæng er det Moses traditionen (Ex 24,8), der klinger med som baggrund, og i denne konkrete sammenhæng er det disciplenes magtesløshed i det hele taget (Judas’ forræderi og de andres tvivl om, hvorvidt det bliver dem, der får rollen) og Peters fornægtelse i særdeleshed. Fortolkere har peget på, at der ikke er nogen bebrejdende tone at spore i Matthæusteksten, alene konstatering af at alt går uafvendelig mod katastrofen.
Tegneserien
Tegneserien har overskriften: Skærtorsdag, og det vil være en god ide ganske kort at forklare navnets betydning: den rene torsdag, i grunden en modsætning til tekstens tematik, hvor hovedvægten ligger på venskab og forræderi i forholdet mellem Jesus og disciplene. Tegneserien har to dele, fordelt ligeligt over de to sider i bogen: indenfor omkring måltidet (s. 74) og udenfor på (Olie) bjerget og i (Getsemane) haven.
Vi begynder med måltidet, hvor alle tegnes sammen, uden at man kan se, hvem der er Jesus. Først med de sidste billeder på siden, da han slutter den nye pagt, kan vi se, hvem der er Jesus ved bordet. Måltidet synes først harmonisk men afbrydes dramatisk med et ”nærbillede” af Jesus, der forudsiger, at en af dem vil forråde ham. Disciplene tegnes både her og på bjerget og i haven i samlet flok og i mindre grupper. Dog tegnes Peters fortvivlelse over at have fornægtet Jesus på det sidste billede i dramatisk close up.
Det er en verden af mænd, vi møder som tegneseriens læsere. Tegneserien lægger sig lige mellem kvinden, der salver Jesus i Betania, og kvinderne på Golgata og ved graven, og stregen signalerer denne maskulinitet med sin streg og sine motiver (fx Peter på de to sidste billeder) og bevæger sig i form og farvevalg fra det nærmest hyggelige påskemåltid (varme farver) til katastrofen (mørke blålige farver).
Novellen
Novellens hovedtema er blodet som symbol på venskab. Også her drejer det sig om forholdet mellem venskab og forræderi, men det er tydeligvis blodet som symbol og realitet fra nadveren, der har inspireret forfatteren. Også i novellen er vi blandt det maskuline køn: to drenge som har beseglet deres venskab med at blande blod, som kommer fra hinanden i bogstaveligste forstand, og vel også i overført betydning, og som finder hinanden igen.
Stærkest står imidlertid tematikken omkring blodet, fordi det her i novellen ikke alene er symbolsk men også helt konkret drengenes eget blod. Herved tematiserer novellen en central vej til forståelsen af den kristne nadver, nemlig forholdet mellem symbol og virkelighed.
Temaer i undervisningen
Som nævnt er den bibelske tekst lang og kompleks, og novellen og tegneserien samler nogle af temaerne op men hver med deres fokus. Man er som underviser nødt til at foretage valg og fravalg af tematikker. Her er en liste med forskellige temaer fra tegneserien, som undervisningen kan bygges op omkring (rækkefølgen følger tegneseriens gang og er ikke nødvendigvis prioriteret):
- Påskemåltidet (historie og jødedom)
- Jesus og disciplene: Judas’ forræderi, Peters fornægtelse (menneskesyn, psykologi og eksistens)
- Jesus’ suverænitet: han ved alt men alligevel går det uafvendelig mod katastrofen (Gudsbegreb)
- Nadveren: brød og vin, blod og krop (symboldidaktik)
Undervisningsforslag
Dette undervisningsforslag følger tema 4 og tænkes at løbe over to (dobbelt)lektioner bl.a. begrundet i temaets centrale betydning men kan selvfølgelig kortes ned til en lektion, hvis det passer bedre i det overordnede forløb (måske således, at del 2 udelades til en anden god gang).
1. Lektionen kan starte med, at læreren skærer sig (lidt!!) i hånden, blot lige nok til at det bløder, efterfulgt af en kort samtale omkring fx følgende mener:
- blod som personligt
- blod som forbundet med smerte
- blod som forbundet med liv og troskab
Novellen læses op, den kan også genfortælles i kortere form, hvis man vælger kun at afsætte en lektion.
Bed eleverne om i mindre grupper at lave et kort teaterstykke (5 min) om dengang Bjørn og Jesper blev blodsbrødre. Hvad skete der, og hvad kan de have sagt (er ikke med i novellen, men forudsættes).
Efter lodtrækning spilles et af stykkerne.
2. Tegneserien inddrages. Alle læser den hver for sig, gerne således, at de hver især på forhånd har valgt et sted i lokalet, som de i særlig grad mener, vil være velegnet til at læse denne historie (som de endnu ikke kender, men kun har en anelse om via novellen og den smule, de måske har smugkigget).
Derefter præsenteres udvalgte billeder via videokanon (se digitalt materiale til Marsmanden):
Nederste billede s. 74: pagtens blod. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad handler billedet om?
- Hvad har det med blod at gøre?
- Er der nogen sammenhæng med det, som vi hører om i novellen?