Kirkelig undervisning - for konfirmander
Forslag til undervisning om Bibelens store konger, kong David og kong Jesus
Undervisningen skal vise skiftet i kongeværdighed fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente. Fra den magtfulde, sejrende og glorværdige konge til den konge, der viste sin magt og ære i afmagt og ydmyghed – i kærlighed. Med udgangspunkt i fortællingerne fremhæves de træk, der er fælles for David og Jesus. Eksempelvis at de begge blev født i Betlehem og kom af kår, der ikke var noget særligt; at de begge allerede som børn viste særlige evner, hvad historien om David og Goliat eller hans dygtige harpespil viser, og for Jesu vedkommende historien om hans optræden i templet som 12-årig.
Det kongelige (eller det modsatte) ved David og Jesus trækkes frem. Man kan sammenligne Davids indtagelse af Jerusalem og scenen, hvor han danser og ekstatisk fører Arken til Jerusalem, med Jesu indtog i Jerusalem på et æsel. Historien om Kong Skjold fra de nordiske gude- og heltesagn er også god at bruge i den sammenhæng.
Undervisningen vil kunne udmønte sig i en gudstjeneste, hvor konfirmanderne kan optræde med udvalgte scener og modscener. Eksempelvis scenen om profeten Nathan, der sammenligner David med den rige mand, der stjæler den fattige mands lam; og som modscene historien om Jesus og kvinden, der er grebet i ægteskabsbrud, men mødes af tilgivelse og en ny chance. Begge scener skulle være enkle at dramatisere. Der er masser af inspiration og dramatik at hente i Ebbe Kløvedal Reichs trilogi om David. Udvalgte scener kan evt. læses derfra.
Forskellene i kongebilleder vil dermed også belyse udviklingen i Bibelens fremstilling af Gud.
Forslag til undervisning om Jesus
Det er ofte for tungt for konfirmanderne at læse et sammenhængende evangelieforløb om Jesus. 'Menneskesønnen' kan bruges til at give en samlet fremstilling af historien om Jesus. Man kan læse den sammen over flere gange, eller man kan læse den i uddrag i tilknytning til et emne, fx dåben, nadveren eller påskeforløbet.
Man kan også vælge at lade enkelte fortællinger bære historien og så selv bygge sammenhængen/skelettet op omkring fortællingerne, så konfirmanderne også får et indtryk af forløbet i Jesu liv. Nogle fortællinger kan læses sammen i Bibelen, mens andre kan genfortælles, så der er en afveksling i forløbet. Samtidig får konfirmanderne nogle centrale lignelser, undere og helbredelser med og får en fornemmelse af, hvilket indtryk Jesus gjorde på sine omgivelser.
I materialet 'Far, Søn og Ånd', i hæftet om sønnen, finder man masser af muligheder for at fordybe sig tematisk: Hvad ville og vil det sige, at følge Jesus (kap. 2)? Hvad fortalte Jesus med sine lignelser (kap. 5)? Det giver en god afveksling i undervisningen at lade Jesus-fortællingen supplere af arbejdsseancer. Hæftet kan bruges både til holdundervisning, gruppearbejde og til samarbejde 2 og 2.
Forslag til en undervisningsgang om Bibelen
Hvad er det for en bog, og hvordan bruger man den? Skal man tro på alt, hvad der står i den? 'Konfirmandbibelen' er en brugsbog, og mange steder benyttes den som en konfirmationsgave, der udleveres allerede ved undervisningsstart.
Begynd med at finde ud af, hvad konfirmanderne ved om biblen: Kender de forskel på Det Gamle og Det Nye Testamente. Ved de, hvor Jesus hører hjemme? Hvilke historier kender de? Hvilke personer kan de huske? Osv. Tag derefter udgangspunkt i teksten på tillægssiderne for at give et overblik over Bibelen.
Gennemgå indholdsfortegnelserne, omslagene og ikke mindst registrene, som er et værdifuldt værktøj for konfirmander: Registrene gør, at Bibelen også kan bruges udenfor konfirmandstuen, fx når der arbejdes med temaer i skolen. Lad konfirmanderne arbejde med opslagsøvelser, så de får øvet sig i at slå op, og lærer skrifternes forkortelser at kende.
Brug evt. historien om vandringen på søen (Matt. 14, 22-33, hvor også Peter går på vandet) som udgangspunkt for en dialog om tro og viden. Er det ene mere virkeligt end det andet?
Forslag til undervisning i forbindelse med påsken
Begynd fx med en samtale om påsken og dens traditioner. Har konfirmanderne selv nogen traditioner, som knytter sig til påsken? Tal fx om påskeæg, gækkebreve, påskeliljen og traditionelle påskespiser. Den jødiske påskefejring kan inddrages ved genfortælling, eller man kan se filmen Prinsen af Egypten, hvis der er tid til det. I nadveren går der mange tråde tilbage til den jødiske påske, ikke mindst i påskelammet og det usyrede brød, så det er en vigtig sammenhæng at få med.
Historien om Jesu lidelse, død og opstandelse genfortælles eller læses op i sammenhæng fra ét af evangelierne. I tilknytning hertil kan man arbejde med hæftet Søn kap. 1 (fra materialet 'Far, Søn og Ånd'). Ønsker man et kreativt islæt, kan man lade fantasien få frit løb ved at lade konfirmanderne selv male, tegne eller på anden måde kreere et påske- eller opstandelsesbillede.
Påskelørdag kan man sammen med konfirmanderne lave en særlig aften-påskegudstjeneste. Her er deres ønsker og forestillinger udgangspunktet for salmevalg, læsninger, bønner og prædikentema. Konfirmanderne kan fx selv skrive bønnerne, og de kan i det hele taget inddrages i gudstjenestens afvikling også.
Under forberedelserne kan man fortælle om oldkirkens skik med at døbe dåbskandidaterne natten til påskedag, og hvis det passer de konfirmander, der evt. skal døbes, og deres forældre, kan man overveje at bruge denne aften til dåben. I så fald kan man samles ved et kaffebord eller lignende bagefter for at gøre en fest af dåben.
Efterfølgende arbejdes med Søn kap.8. Her repeteres påskens betydning for liv og død i vores egen tilværelse, og håbet og glæden fremhæves som det, vi kan bære med os videre fra påske til påske hele livet.