To dage efter kom David og hans mænd til Siklag. I mellemtiden havde amalekitterne gjort indfald i Sydlandet og i Siklag. De havde indtaget Siklag og brændt den ned. Kvinderne og hvem der ellers var der, fra den mindste til den største, havde de taget til fange uden at dræbe nogen; de havde ført dem med sig og var draget bort. Da David og hans mænd kom til byen, fandt de den nedbrændt og deres koner og sønner og døtre taget til fange. Da brast David og hans folk i gråd, og de græd, til de ikke kunne græde mere. Davids to hustruer, Akinoam fra Jizre'el og Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel, var også taget til fange. David var nu hårdt trængt; folkene truede med at stene ham, for de var alle sammen forbitrede over tabet af deres sønner og døtre. Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud. Han sagde til præsten Ebjatar, Akimeleks søn: »Tag efoden frem!« Da Ebjatar havde taget efoden frem til ham, spurgte David Herren: »Hvis jeg sætter efter denne røverbande, kan jeg så indhente den?« Han svarede: »Sæt efter den, for du skal indhente den, og du skal befri dem, der er taget til fange.« Så drog David af sted sammen med de seks hundrede mand, som fulgte ham, og de kom til Besor-bækken, hvor de, der skulle blive tilbage, gjorde holdt. David optog forfølgelsen med fire hundrede mand, mens to hundrede, som var for udmattede til at gå over Besor-bækken, gjorde holdt. Ude på steppen fandt de en egypter. Ham tog de med hen til David og gav ham brød at spise og vand at drikke; de gav ham også en figenkage og to rosinkager, og da han havde spist, kom han til kræfter. Han havde nemlig hverken fået vådt eller tørt i tre døgn. David spurgte ham: »Hvem er din herre, og hvor er du fra?« »Jeg er egypter,« svarede han, »i tjeneste hos en amalekit; men min herre efterlod mig her for to dage siden, fordi jeg blev syg. Vi havde gjort indfald i det kretiske sydland, i Judas område og i Kalebs sydland, og Siklag havde vi brændt ned.« David spurgte: »Kan du vise mig vej til den røverbande?« Han svarede: »Sværg ved Gud, at du ikke vil dræbe mig eller udlevere mig til min herre, så vil jeg vise dig vej til røverbanden.« Så viste han ham dertil, og de fandt dem spredt ud over hele egnen i færd med at spise og drikke og feste på hele det store bytte, de havde taget fra filistrenes land og fra Judas land. Den næste dag huggede David dem så ned, fra daggry til aften. Ingen af dem undslap undtagen fire hundrede unge mænd, som sprang op på deres kameler og tog flugten. David befriede alle dem, amalekitterne havde taget; også sine to hustruer befriede han. Intet manglede, hverken stort eller småt, sønner eller døtre, bytte eller overhovedet noget af det, de havde taget. Alt bragte David tilbage. David tog også alle deres får og okser. Dem drev de foran deres eget kvæg og sagde: »Det er Davids bytte.« Da David kom tilbage til de to hundrede mand, som havde været for udmattede til at følge ham, og som han havde efterladt ved Besor-bækken, gik de David og hans folk i møde, og da David kom derhen sammen med sine folk, hilste han på dem. Men alle de onde og slette blandt de mænd, der havde fulgt David, sagde: »Når de ikke har fulgt os, vil vi heller ikke give dem del i det bytte, vi har reddet os; de kan hver især tage deres kone og børn med sig og gå.« Men David sagde: »Brødre, sådan må I ikke gøre med det, Herren har givet os. Han har bevaret os, og røverbanden, der overfaldt os, har han givet i vores hånd. Og hvem vil holde med jer i det? Nej, den, der blev ved trosset, skal have det samme som den, der drog i kamp. De skal dele lige med hinanden.« Sådan har det været lige siden den dag. Han gjorde det til lov og ret i Israel, og det er det den dag i dag.

Da David var kommet hjem til Siklag, sendte han noget af byttet til de ældste i Juda, som var hans venner, med den besked: »Her har I en gave; den stammer fra det bytte, jeg tog fra Herrens fjender.« Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir, i Aro'er, i Sifmot, i Eshtemoa, i Rakal, i jerakme'elitternes byer, i kenitternes byer, i Horma, i Bor-Ashan, i Atak, i Hebron og i øvrigt alle de steder, hvor David og hans mænd havde haft deres gang.