Bibelen online

Første Kongebog Kapitel 2

Davids død

Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: »Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses' lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone. Du ved selv, hvad Joab, Serujas søn, har gjort imod mig, det han gjorde mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn; han dræbte dem og lod krigsblod flyde i fredstid. Sådan fik han krigsblod på bæltet om sin lænd og på sandalerne på sine fødder. Brug nu din klogskab, og lad ham ikke gå ned i dødsriget med fred i hans høje alder! Men gileaditten Barzillajs sønner skal du vise godhed; giv dem plads ved dit bord, for de tog godt imod mig, da jeg måtte flygte for din bror Absalom. Så har du også Shim'i, benjaminitten Geras søn fra Bahurim. Det var ham, der udstødte de voldsomme forbandelser mod mig den dag, jeg var på vej til Mahanajim. Han kom ganske vist ned til Jordan for at tage imod mig, og da svor jeg ved Herren, at jeg ikke ville lade ham dø for sværdet. Men du skal ikke lade ham gå fri. Du er klog nok til at vide, hvad du skal gøre ved ham. Lad ham gå ned i dødsriget med blod i hans høje alder!«

David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år.

Salomos opgør med Adonija og hans tilhængere

Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet. Men en dag kom Adonija, Haggits søn, til Salomos mor Batseba. Hun spurgte ham: »Kommer du i god hensigt?« »Ja,« svarede han, »der er noget, jeg gerne vil tale med dig om.« »Sig det,« sagde hun. Han sagde: »Du ved, at kongemagten tilkom mig, og hele Israel så hen til, at jeg skulle være konge. Men det gik anderledes. Riget tilfaldt min bror, for han fik det fra Herren. Nu beder jeg dig blot om en ting; du må ikke afvise mig.« Hun sagde: »Sig det.« Så sagde han: »Sig til kong Salomo, at han skal give mig Abishag fra Shunem til hustru. Dig vil han ikke afvise.« Batseba svarede: »Godt, jeg skal tale din sag for kongen.« Batseba gik så til kong Salomo for at tale Adonijas sag. Kongen gik hende i møde og kastede sig ned for hende. Han satte sig på sin trone og lod en anden sætte frem til kongemoderen, der tog plads ved hans højre side. Hun sagde: »Der er en lille ting, jeg vil bede dig om; du må ikke afvise mig.« Kongen svarede: »Bed om det, mor, jeg afviser dig ikke.« Så sagde hun: »Lad din bror Adonija få Abishag fra Shunem til hustru.« Kong Salomo svarede sin mor: »Hvorfor beder du om Abishag fra Shunem til Adonija? Nej, bed dog om kongedømmet til ham! Han er jo min ældre bror, og han har præsten Ebjatar og Joab, Serujas søn, på sin side.« Og kong Salomo svor ved Herren: »Gud ramme mig igen og igen, om ikke det skal koste Adonija livet, at han har sagt sådan! Ja, så sandt Herren lever, han, som har sikret mig herredømmet på min far Davids trone og bygget mig et hus, som han lovede det: I dag skal Adonija lide døden!« Kong Salomo gav så Benaja, Jojadas søn, ordre til at hugge ham ned. Sådan døde han.

Kongen sagde til præsten Ebjatar: »Tag hjem til dine jorder i Anatot. Du fortjente at dø, men i dag kan jeg ikke slå dig ihjel; du har jo båret Gud Herrens ark foran min far David og delt alle ydmygelserne med ham.« Så jog Salomo Ebjatar bort, så han ikke længere var præst for Herren, og dermed gik det ord fra Herren i opfyldelse, der var talt mod Elis slægt i Shilo.

Da rygtet om det nåede Joab, søgte han tilflugt i Herrens telt og greb fat i alterets horn. For Joab havde taget parti for Adonija, selv om han i sin tid ikke havde taget parti for Absalom. Da kong Salomo fik at vide, at Joab havde søgt tilflugt i Herrens telt og nu stod ved siden af alteret, sendte han Benaja, Jojadas søn, af sted med ordre til at hugge ham ned. Da Benaja kom hen til Herrens telt, sagde han til ham: »Dette siger kongen: Kom herud!« Han svarede: »Nej, her vil jeg dø.« Benaja gik så tilbage til kongen og fortalte, hvad Joab havde sagt og svaret ham. Kongen sagde til ham: »Gør, som han siger! Hug ham ned og få ham begravet, så får du befriet mig og min fars hus for det uskyldige blod, Joab har udgydt. Det er Herren, der gengælder ham det blod, han udgød, da han huggede de to mænd ned, Israels hærfører Abner, Ners søn, og Judas hærfører Amasa, Jeters søn, som var retfærdigere og bedre end han. Han dræbte dem med sværd, uden at min far David vidste det. Deres blod skal komme over Joab og hans slægt i evighed. Men over David, hans slægt, hans hus og hans trone skal Herrens fred være i evighed.« Benaja, Jojadas søn, gik så hen og slog ham ihjel, og han blev begravet i sit hus i ørkenen. I hans sted satte kongen Benaja, Jojadas søn, over hæren, og præsten Sadok indsatte han i Ebjatars stilling.

Derefter sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: »Byg dig et hus i Jerusalem og bliv boende der. Du må ikke tage noget sted hen. For det skal du vide, at den dag, du tager af sted og går over Kedrondalen, skal du dø, og så hviler blodskylden på dig selv.« Shim'i svarede: »Godt, jeg skal gøre, som du siger, herre konge.« Shim'i blev da også længe i Jerusalem. Men tre år senere flygtede to af Shim'is folk til Ma'akas søn Akish, kongen i Gat, og da Shim'i fik at vide, at hans folk var i Gat, sadlede han straks sit æsel og begav sig til Akish i Gat for at lede efter sine folk. Shim'i tog altså af sted og bragte sine folk med tilbage fra Gat. Da Salomo fik at vide, at Shim'i var taget fra Jerusalem til Gat og var vendt tilbage, sendte kongen bud efter Shim'i og sagde til ham: »Har jeg ikke taget dig i ed ved Herren og advaret dig? Jeg sagde, at du måtte vide, at den dag, du tog af sted, uanset hvorhen, skulle du dø, og du svarede: Godt, jeg har hørt det. Hvorfor har du ikke holdt din ed til Herren og den ordre, jeg gav dig?« Og kongen sagde til Shim'i: »Du ved inderst inde, hvor megen ulykke du har voldt min far David. Nu vil Herren lade din ondskab ramme dig selv. Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal være grundfæstet til evig tid for Herrens ansigt.« Så gav kongen Benaja, Jojadas søn, ordre til at gå udenfor og hugge ham ned. Sådan døde han.

Kongemagten var nu sikret i Salomos hånd.

Krydshenvisning:

5 Mos 17,14-20

Jos 1,7

Krydshenvisning:

2 Sam 7,12

Krydshenvisning:

2 Sam 3,27 20,10

Krydshenvisning:

2 Sam 15

Krydshenvisning:

2 Mos 22,27

2 Sam 16,5 19,17-24

Krydshenvisning:

2 Sam 5,7

ApG 2,29

Krydshenvisning:

2 Sam 5,4-5

1 Krøn 29,27

Krydshenvisning:

1 Krøn 29,23

Sir 47,12-13

Krydshenvisning:

1 Kong 1,3

Krydshenvisning:

1 Kong 1,7

Krydshenvisning:

2 Sam 7,12-13

Krydshenvisning:

1 Kong 1,7

1 Sam 22,20-23

2 Sam 15,24

Krydshenvisning:

1 Sam 2,31-32

Krydshenvisning:

1 Kong 1,7 1,51

Krydshenvisning:

2 Mos 21,12-14

Krydshenvisning:

1 Kong 2,5

Krydshenvisning:

2 Sam 3,29

Krydshenvisning:

1 Sam 2,35

1 Kong 4,4

Krydshenvisning:

1 Sam 27,2

Krydshenvisning:

1 Kong 2,8

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.