Bibelen online

Første Kongebog Kapitel 4

Salomos embedsmænd

Kong Salomo regerede over hele Israel. Dette er hans stormænd: Azarja, Sadoks søn, var præst; Elihoref og Akija, Shishas sønner, var statsskrivere; Joshafat, Akiluds søn, var sekretær; Benaja, Jojadas søn, var hærchef; Sadok og Ebjatar var præster; Azarja, Natans søn, stod over guvernørerne; Zabud, Natans søn, var Kongens Ven; Akishar var hofchef, og Adoniram, Abdas søn, stod for hoveriet.

Salomo havde tolv guvernører over hele Israel; de skulle sørge for forsyningerne til kongen og hans hof, hver af dem en måned om året. Dette er deres navne: Hurs søn, i Efraims bjergland; Dekers søn, i Makas, Sha'albim, Bet-Shemesh og Ajjalon indtil Bet-Hanan; Heseds søn, i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers land; Abinadabs søn, i hele Dors højdedrag; han blev gift med Salomos datter Tafat; Ba'ana, Akiluds søn, i Ta'anak og Megiddo til den anden side af Jokmeam, endvidere hele Bet-Shan neden for Jizre'el, fra Bet-Shan til Abel-Mehola, som ligger på højde med Saretan; Gebers søn, i Ramot i Gilead; han havde de teltbyer i Gilead, som havde navn efter Manasses søn Jair; han havde også landskabet Argob, som ligger i Bashan, tres store byer med mure og med portslåer af bronze; Akinadab, Iddos søn, i Mahanajim; Akima'as, i Naftali; også han giftede sig med en datter af Salomo, Basemat; Ba'ana, Hushajs søn, i Asher og i Ba'alot; Joshafat, Paruas søn, i Issakar; Shim'i, Elas søn, i Benjamin; Geber, Uris søn, i Gileads land, det land som havde tilhørt amoritterkongen Sihon og Bashans konge Og; desuden en guvernør i Judas land.

Judæerne og israelitterne var så talrige som sandet ved havet. De spiste og drak og var glade.

Krydshenvisning:

2 Sam 8,16

Krydshenvisning:

1 Kong 2,27 2,35

2 Sam 23,20

Note:

Kongens Ven er måske betegnelse for kongens personlige rådgiver, jf. 2 Sam 15,37.

Krydshenvisning:

1 Kong 5,28

Krydshenvisning:

1 Sam 8,11-18

Krydshenvisning:

1 Sam 16,8

Krydshenvisning:

4 Mos 32,41

Krydshenvisning:

1 Mos 13,16

1 Kong 3,8

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.