Bibelen online

Paulus' Første Brev til Korintherne Kapitel 5

Fordømmelse af utugt i menigheden

Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.

Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.

I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

Krydshenvisning:

3 Mos 18,8

Krydshenvisning:

1 Kor 4,6-8

Krydshenvisning:

Kol 2,5

Krydshenvisning:

Matt 16,19 18,18

ApG 15,28

Krydshenvisning:

1 Tim 1,20

Krydshenvisning:

Matt 16,6

Gal 5,9

Krydshenvisning:

2 Mos 12,8 12,15

Joh 1,29

1 Pet 1,19

Krydshenvisning:

2 Mos 13,7

5 Mos 16,3

Krydshenvisning:

2 Kor 6,14

Krydshenvisning:

Joh 17,15

Krydshenvisning:

Rom 16,17

2 Thess 3,6 3,14

2 Joh 9-10

Krydshenvisning:

Kol 4,5

Krydshenvisning:

5 Mos 13,6 17,7

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.