Bibelen online

Paulus' Første Brev til Korintherne Kapitel 9

Om at give afkald på sin ret for evangeliets skyld

Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vor Herre? Er I ikke mit værk i Herren? Hvis jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i hvert fald for jer. I er jo seglet på mit apostelkald i Herren.

Her er mit forsvar over for dem, der kritiserer mig: Har vi ikke ret til at spise og drikke? Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas? Eller er det kun mig og Barnabas, som ikke har ret til at lade være med at arbejde? Hvem er soldat på egen løn? Hvem planter en vingård og spiser ikke selv af dens frugt? Eller hvem er hyrde for en hjord og drikker ikke af mælken fra hjorden? Er dette noget, jeg selv finder på at sige, eller siger loven det ikke også? Jo, i Moseloven står der skrevet: »Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker.« Er det okserne, Gud tænker på? Siger han det ikke i det hele taget med tanke på os? Jo, med tanke på os er det skrevet, for den, der pløjer, skal pløje med håb, og den, der tærsker, skal gøre det i håb om at få sin del. Når vi har sået de åndelige goder hos jer, er det så for meget, om vi høster materielle goder hos jer? Når andre har ret til at få noget hos jer, har vi det så ikke endnu mere? Alligevel har vi ikke gjort brug af denne ret, men finder os i alt for ikke at lægge hindringer i vejen for evangeliet om Kristus. Ved I ikke, at de, der arbejder i templet, lever af templets indtægter, og at de, der gør tjeneste ved alteret, får deres andel af det, der ofres? På samme måde har Herren bestemt, at de, som forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet.

Men jeg har ikke gjort brug af nogen af disse rettigheder, og jeg skriver ikke dette for nu at gøre krav på dem. For jeg vil hellere dø end – denne min stolthed skal ingen tage fra mig! At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig.

Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven. For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Krydshenvisning:

ApG 9,3-5

1 Kor 4,15

Krydshenvisning:

2 Kor 3,2-3

Krydshenvisning:

Luk 10,8

Krydshenvisning:

Matt 8,14

Joh 1,42

Krydshenvisning:

ApG 4,36

2 Thess 3,9

Krydshenvisning:

5 Mos 25,4

1 Tim 5,18

Krydshenvisning:

2 Tim 2,6

Krydshenvisning:

Rom 15,27

Gal 6,6

Krydshenvisning:

ApG 20,33-34

2 Kor 11,9

Krydshenvisning:

4 Mos 18,8-9 18,31

5 Mos 18,1-3

Krydshenvisning:

Matt 10,10

Krydshenvisning:

ApG 18,3

Krydshenvisning:

Jer 20,9

Rom 1,14

Krydshenvisning:

1 Kor 4,1

Krydshenvisning:

Rom 11,14

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Kor 7,22

Gal 2,3-4 6,2

Krydshenvisning:

Rom 15,1

1 Kor 10,33

Krydshenvisning:

Fil 3,14

Hebr 12,1

Krydshenvisning:

1 Tim 6,12

2 Tim 2,5 4,7

1 Pet 5,4

Visd 4,2

Krydshenvisning:

Rom 13,14

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.