Krigen mod ammonitterne og aramæerne
v1 Nogen tid efter døde ammonitterkongen Nahash, og hans søn blev konge efter ham.
v2 David sagde da: »Jeg vil vise troskab mod Nahashs søn Hanun, ligesom hans far viste troskab mod mig.« Derfor sendte David udsendinge derover for at vise sin deltagelse i anledning af hans fars død. Men da Davids folk var kommet til ammonitternes land for at vise Hanun deltagelse,
v3 sagde de ammonitiske stormænd til Hanun: »Tror du, det er til ære for din far, at David har sendt sine folk for at vise deltagelse? Nej, hans folk er kommet til dig for at skaffe sig oplysninger om landet og udspionere det og ødelægge det.«
v4 Hanun lod så Davids folk gribe, lod deres skæg rage af og halvdelen af deres tøj skære væk op til skridtet. Derpå lod han dem gå.
v5 Da David fik at vide, hvad der var sket med mændene, sendte han nogle ud for at møde dem; for de var blevet groft ydmyget. Kongen sagde til dem: »Bliv i Jeriko, til skægget er vokset ud. Så kan I komme tilbage.«
v6 Da ammonitterne så, at de havde lagt sig for had hos David, sendte Hanun og ammonitterne tusind talenter sølv for at leje vogne og ryttere i Aram-Naharajim, Aram-Ma'aka og Soba.
v7 De lejede toogtredive tusind vogne og hvervede kongen af Ma'aka med hans hær. De kom og slog lejr uden for Medeba, mens ammonitterne samledes fra deres byer og rykkede ud til kamp.
v8 Da David hørte det, sendte han Joab af sted med hele styrken af elitetropper.
v9 Ammonitterne rykkede ud og stillede op til kamp foran byporten, mens kongerne, der var kommet, stod for sig selv på den åbne mark.
v10 Da Joab så, at han kunne blive angrebet både forfra og bagfra, udtog han nogle af israelitternes udvalgte mænd og gik i stilling over for aramæerne.
v11 Resten af hæren stillede han under sin bror Abishajs kommando, og de gik i stilling over for ammonitterne.
v12 Joab sagde: »Hvis aramæerne er stærkere end jeg, skal du komme mig til undsætning. Er ammonitterne derimod stærkere end du, kommer jeg dig til undsætning.
v13 Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vort folk og for vor Guds byer. Så må Herren gøre, som han finder for godt!«
v14 Så gik Joab og hans mænd til angreb på aramæerne, og de flygtede for ham.
v15 Da ammonitterne så, at aramæerne havde taget flugten, flygtede de selv for hans bror Abishaj og trak sig ind i byen. Så kom Joab til Jerusalem.
v16 Da aramæerne så, at de var slået af israelitterne, sendte de bud og fik aramæerne på den anden side af Eufratfloden til at rykke ud; de stod under anførsel af Hadad'ezers hærfører Shofak.
v17 Så snart David havde fået det at vide, samlede han alle israelitterne, satte over Jordan og gik imod dem. David stillede op til kamp mod aramæerne, og de gik til angreb på ham.
v18 Men aramæerne måtte flygte for israelitterne, og David dræbte syv tusind vognheste og fyrre tusind mand fodfolk. Også deres hærfører Shofak slog han ihjel.
v19 Da alle Hadad'ezers folk så, at de var slået af israelitterne, sluttede de fred med David og underkastede sig, og aramæerne ville ikke længere yde ammonitterne hjælp.