Adams slægt
v1 Dette er Adams slægtsbog.
Dengang Gud skabte mennesket, skabte han det, så det lignede ham.
v2 Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem menneske, da de blev skabt.
v3 Da Adam havde levet 130 år, fik han en søn, der lignede ham og var et billede af ham. Ham kaldte han Set.
v4 Efter at Adam havde fået Set, levede han i 800 år og fik sønner og døtre.
v5 Adam levede i alt 930 år, så døde han.
v6 Da Set havde levet 105 år, fik han Enosh.
v7 Efter at Set havde fået Enosh, levede han i 807 år og fik sønner og døtre.
v8 Set levede i alt 912 år, så døde han.
v9 Da Enosh havde levet 90 år, fik han Kenan.
v10 Efter at Enosh havde fået Kenan, levede han i 815 år og fik sønner og døtre.
v11 Enosh levede i alt 905 år, så døde han.
v12 Da Kenan havde levet 70 år, fik han Mahalal'el.
v13 Efter at Kenan havde fået Mahalal'el, levede han i 840 år og fik sønner og døtre.
v14 Kenan levede i alt 910 år, så døde han.
v15 Da Mahalal'el havde levet 65 år, fik han Jered.
v16 Efter at Mahalal'el havde fået Jered, levede han i 830 år og fik sønner og døtre.
v17 Mahalal'el levede i alt 895 år, så døde han.
v18 Da Jered havde levet 162 år, fik han Enok.
v19 Efter at Jered havde fået Enok, levede han i 800 år og fik sønner og døtre.
v20 Jered levede i alt 962 år, så døde han.
v21 Da Enok havde levet 65 år, fik han Metusalem.
v22 Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år med Gud og fik sønner og døtre.
v23 Enok levede i alt 365 år.
v24 Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort.
v25 Da Metusalem havde levet 187 år, fik han Lemek.
v26 Efter at Metusalem havde fået Lemek, levede han i 782 år og fik sønner og døtre.
v27 Metusalem levede i alt 969 år, så døde han.
v28 Da Lemek havde levet 182 år, fik han en søn;
v29 ham gav han navnet Noa, for han sagde: »Han skal være vores trøst i vores arbejde og vore hænders møje med den jord, som Herren har forbandet.«
v30 Efter at Lemek havde fået Noa, levede han i 595 år og fik sønner og døtre.
v31 Lemek levede i alt 777 år, så døde han.
v32 Da Noa var 500 år, fik han Sem, Kam og Jafet.