Bibelen online

Anden Krønikebog Kapitel 4

Han lavede et bronzealter, tyve alen langt, tyve alen bredt og ti alen højt. Så støbte han Havet, ti alen fra kant til kant, cirkelrundt; det var fem alen højt, og det målte tredive alen i omkreds. Under kanten var der afbildninger af okser hele vejen rundt; de sad i en kreds hele vejen rundt om Havet, ti på en alen; okserne sad i to rækker, støbt i ét med Havet. Det stod på tolv okser, tre vendte mod nord, tre mod vest, tre mod syd og tre mod øst; Havet stod oven på dem, og deres bagkroppe vendte indad. Det var en håndsbredde tykt, dets kant var lavet som kanten af et lotusblomst-bæger; det rummede tre tusind bat. Han lavede ti bækkener og stillede dem op, fem til højre og fem til venstre. De blev anvendt til afvaskning; i dem skyllede man det, der skulle bruges til brændofferet, mens Havet blev anvendt af præsterne til afvaskning. Han lavede ti lysestager af guld i overensstemmelse med forordningen om dem, og han stillede dem op i tempelhallen, fem til højre og fem til venstre. Han lavede ti borde og anbragte dem i tempelhallen, fem til højre og fem til venstre. Han lavede hundrede stænkeskåle af guld. Han lavede præsternes forgård og den store forgård og portfløje til forgården. Portfløjene beklædte han med bronze. Havet stillede han ved sydsiden, i sydøst.

Huram lavede askespandene, skovlene og stænkeskålene. Dermed havde Huram færdiggjort det arbejde, han skulle lave for kong Salomo til Guds hus: to søjler, de to vulster til søjlehovederne på toppen af søjlerne, de to fletninger til at dække de to vulster på søjlehovederne på toppen af søjlerne, de fire hundrede granatæbler til de to fletninger, to rækker granatæbler i hver fletning til at dække de to vulster på søjlehovederne, som var oven på søjlerne; de ti vognstel og de ti bækkener på stellene; Havet og de tolv okser under det; askespandene, skovlene, gaflerne og alle redskaberne til dem lavede Huram-Abi i poleret bronze for kong Salomo til Herrens tempel. I Jordandalen, i den faste lerjord mellem Sukkot og Sereda, lod kongen dem støbe. Salomo lavede alle disse ting i store mængder; vægten af bronzen blev end ikke beregnet. Salomo lavede alle tingene i Guds hus: guldalteret og bordene, som skuebrødene lå på; lysestagerne med deres lamper, der skulle brænde i overensstemmelse med forordningen, foran det inderste rum, i rent guld, blomsten, lamperne og tængerne af guld, endda purt guld, knivene, stænkeskålene, skålene og fyrbækkenerne af rent guld; templets døre, både de inderste døre til det Allerhelligste og dørene til tempelhallen, af guld.

Da alt det arbejde, Salomo gjorde til Herrens tempel, var færdigt, bragte Salomo sin far Davids helliggaver, sølvet og guldet og alle karrene og anbragte dem i skatkamrene i Guds hus.

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1

2 Krøn 7,7

1 Krøn 18,11 29,2-4

Krydshenvisning:

2 Mos 30,17-21

Krydshenvisning:

2 Mos 37,17-24

Krydshenvisning:

1 Kong 6,36

2 Krøn 20,5

Krydshenvisning:

2 Krøn 2,12

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.