Bibelen online

Peters Andet Brev Kapitel 3

Herrens dag kommer

Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, at I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle. For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« Men de, der påstår dette, overser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som på Guds ord var opstået af vand og gennem vand, og derfor gik den daværende verden da også til grunde ved at blive oversvømmet af vand. Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt.

Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

Formaning om at vokse i nåde og erkendelse

Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse. Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået, sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer – men det gør de jo også med de øvrige skrifter – til deres eget fordærv. Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

Krydshenvisning:

2 Pet 1,13

Krydshenvisning:

2 Pet 1,19

Jud 17

Krydshenvisning:

1 Tim 4,1-2

Jud 18

Krydshenvisning:

Es 5,19

Jer 17,15

Ez 12,22

Matt 24,48

Krydshenvisning:

1 Mos 1,6-9

Sl 24,2

Krydshenvisning:

2 Pet 2,5

1 Mos 7,11-24

Krydshenvisning:

Es 66,15

2 Thess 1,8-9

Krydshenvisning:

Sl 90,4

Krydshenvisning:

Sir 5,4-8

Ez 18,23

Hab 2,3

Hebr 10,37

Rom 2,4

1 Tim 2,4

Krydshenvisning:

Sir 5,4-8

1 Thess 5,2

Åb 16,15 20,11

Es 24,19 51,6

Krydshenvisning:

Es 34,4

Krydshenvisning:

Åb 21,1

ApG 3,21

Krydshenvisning:

1 Kor 1,7-8

Krydshenvisning:

Rom 2,4

Krydshenvisning:

1 Kor 2,6

Krydshenvisning:

Mark 13,23

Krydshenvisning:

Kol 1,10

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.