Bibelen online

Amos' Bog Kapitel 8

Det fjerde domssyn

Dette lod Gud Herren mig se: Der stod en kurv med frugt. Han spurgte: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »En kurv med frugt,« og Herren sagde til mig: »Enden er kommet for mit folk Israel; jeg vil ikke længere bære over med det.«

Paladsets sangerinder skal jamre

på den dag, siger Gud Herren.

Der ligger dynger af lig overalt.

Stille!

Dommen over udbytningen af fattige

Hør dette, I, som knuser den fattige

og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet.

I siger: »Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.«

Herren sværger ved Jakobs stolthed:

»Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!«

Må jorden ikke skælve over det

og alle dens beboere sørge?

Hele jorden svulmer som Nilen;

den hæver sig, og den synker som Egyptens flod.

På den dag,

siger Gud Herren,

lader jeg solen gå ned ved middagstid

og bringer mørke over jorden ved højlys dag.

Jeg forvandler jeres fester til sorg

og alle jeres sange til dødsklage;

jeg lægger sæk om alle lænder

og klipper hvert hoved skaldet.

Jeg bringer en sorg som over det eneste barn;

det ender som en bitter dag.

Der skal komme dage,

siger Gud Herren,

da jeg sender hunger over landet,

ikke hunger efter brød

eller tørst efter vand,

men efter at høre Herrens ord.

De skal flakke om fra hav til hav,

og fra nord til øst skal de strejfe rundt

og søge efter Herrens ord,

men de finder det ikke.

På den dag skal de smukke unge piger og de unge mænd

afkræftes af tørst,

de, som sværger ved Samarias syndeskyld,

og som siger: »Så sandt din gud lever, Dan!«

og: »Så sandt din skytsgud lever, Be'ersheba!«

De skal falde og ikke rejse sig mere.

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem frugt og Enden.

Krydshenvisning:

Am 7,8

Krydshenvisning:

Neh 13,15

Krydshenvisning:

Am 2,6

Krydshenvisning:

Am 9,5

Krydshenvisning:

Jer 6,26

Zak 12,10

Tob 2,16

1 Makk 1,39

Krydshenvisning:

1 Sam 3,1

Krydshenvisning:

Mika 3,7

Note:

Samarias syndeskyld er muligvis en forvanskning af et gudenavn, Samarias Ashima, jf. 2 Kong 17,30.

Krydshenvisning:

Dom 18,30

1 Kong 12,28-29

Am 5,5

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.