Bibelen online
Esajas' Bog Kapitel 34
Herrens hævn over Edom
Kom og hør, I folkeslag,
lyt, I folk!
Jorden med alt, hvad den rummer, skal høre,
verden med alle dens skabninger.
Herrens vrede rammer alle folkene,
hans harme alle deres hære;
han lægger band på dem
og overgiver dem til slagtning.
De dræbte kastes hen,
deres lig stinker,
og bjergene flyder med blod.
Hele himlens hær opløses,
himlen rulles sammen som en bogrulle,
og hele dens hær visner bort,
som løvet visner på vinstokken,
og som figentræet visner.
Mit sværd på himlen
har beruset sig:
På Edom slog det ned,
til dom over det folk, jeg lagde band på.
Herrens sværd er fuldt af blod,
det er mættet med fedt,
blod fra lam og bukke,
fedt fra vædderes nyrer.
For Herren holder slagtoffer i Bosra,
en stor slagtning i edomitternes land.
Sammen med dem falder vildokser,
tyre og bøfler;
jorden har drukket deres blod,
støvet er mættet med fedt.
For Herren har en hævndag,
et gengældelsens år i striden for Zion.
Edoms bække forvandles til tjære,
dets støv til svovl,
dets jord bliver brændende tjære.
Hverken nat eller dag skal det slukkes,
for evigt skal røgen stige op,
slægt efter slægt ligger det øde hen,
aldrig i evighed skal nogen færdes der.
Alliken og hejren får landet i eje,
uglen og ravnen skal bo der.
Med målesnor og stenlod
har Herren målt det ud
til tomhed og øde.
De udråber ingen konge dér,
det er ude med alle stormænd.
Borgene gror til med tjørn,
nælder og tidsler vokser i fæstningerne;
det bliver boplads for sjakaler,
opholdssted for strudse.
Ørkendyr mødes med hyæner,
bukketrolden træffer sine slægtninge;
dér slår Lilit sig til ro
og finder sig en hvileplads.
Dér har pilslangen rede og lægger æg,
den ruger og klækker dem ud i skyggen;
dér samles falkene
med hinanden.
Søg i Herrens bog, og læs,
ikke en eneste af dem mangler,
ingen som helst savnes.
Det har hans mund befalet,
hans ånd har samlet dem sammen.
Han har kastet lod for dem,
med målesnoren har han udskiftet landet til dem; til evig tid skal de eje det,
slægt efter slægt skal de bo der.