Bibelen online

Jakobs Brev Kapitel 5

Advarsel til de rige

Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs.

Tålmodighed og bøn

Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær. Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren. Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt. Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde.

Frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himlen eller ved jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være et ja, og jeres nej skal være et nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom.

Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk, som den er. Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem.

Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.

Krydshenvisning:

Luk 6,24-25

Krydshenvisning:

Matt 6,19

Krydshenvisning:

Matt 6,19

Sir 29,10

Krydshenvisning:

5 Mos 24,14

Jer 22,13

Tob 4,14

Krydshenvisning:

Jer 12,3

Luk 16,19 16,25

Krydshenvisning:

Visd 2,20

Krydshenvisning:

Luk 21,19

Hebr 10,36

Krydshenvisning:

Fil 4,5

Krydshenvisning:

Matt 24,33

Krydshenvisning:

Matt 5,12

Krydshenvisning:

Sl 103,8

Krydshenvisning:

Matt 5,34-37

Sir 23,9

Krydshenvisning:

Sl 50,15

Ef 5,19

Krydshenvisning:

Sir 38,9

Mark 6,13

Krydshenvisning:

Sir 38,9

Mark 16,18

Krydshenvisning:

Job 31,33

Ordsp 15,29

Krydshenvisning:

1 Kong 17,1

Luk 4,25

Sir 48,1-3

Krydshenvisning:

1 Kong 18,41-45

Krydshenvisning:

Matt 18,15

Gal 6,1

Krydshenvisning:

Sl 51,15

Ordsp 10,12

1 Pet 4,8

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.