Bibelen online

Josvabogen Kapitel 15

Det landområde, som ved lodkastningen tilfaldt judæernes stamme, slægt for slægt, strakte sig til grænsen til Edom helt ned til Sins ørken længst mod syd. Deres sydgrænse går fra enden af Salthavet ved den vig, der strækker sig mod syd, og fortsætter syd om Akrabbim-passet og videre til Sin; så går den opad syd for Kadesh-Barnea, videre til Hesron, opad til Addar, drejer mod Karka, videre til Asmon, fortsætter til Egyptens bæk og ender ude ved havet. Det er deres sydgrænse. Østgrænsen er Salthavet op til Jordans udløb. Nordgrænsen går fra bugten ved Jordans udløb, opad til Bet-Hogla, videre nord om Bet-ha-Araba; så går den opad til Rubens søn Bohans sten, fra Akors dal opad til Debir, drejer mod nord til Gelilot, som ligger lige over for Adummim-passet syd for dalen; så går den videre til En-Shemesh-kilden og ender ved Rogel-kilden. Derpå går grænsen op gennem Hinnoms søns dal til sydsiden af jebusitternes bjergryg – det er Jerusalem – op til toppen af bjerget, som ligger vest for Hinnom-dalen ved den nordlige ende af Refaim-dalen. Fra toppen af bjerget går grænsen i en bue til Neftoakilden, fortsætter til byerne på Efronbjerget og går i en bue til Ba'ala, det samme som Kirjat-Jearim. Fra Ba'ala drejer den mod vest til Se'irbjerget og går videre til Jearimbjergets nordlige ryg, det samme som Kesalon, ned til Bet-Shemesh og videre til Timna. Så fortsætter den til Ekrons nordlige bjergryg, går i en bue til Shikkaron, videre til Ba'ala-bjerget, fortsætter til Jabne'el og ender ude ved havet. Vestgrænsen er Det Store Hav med kyststrækning. Det var grænsen rundt om judæernes område, slægt for slægt.

Kaleb, Jefunnes søn, fik et stykke land blandt judæerne efter den befaling, Herren havde givet Josva: anakitternes stamfader Arbas by, det er Hebron. Og Kaleb fordrev de tre Anak-sønner derfra, Sheshaj, Akiman og Talmaj, Anaks efterkommere. Derfra drog han op mod indbyggerne i Debir; tidligere hed Debir Kirjat-Sefer. Kaleb sagde: »Den, der slår Kirjat-Sefer og indtager den, får min datter Aksa til kone.« Otniel, søn af Kalebs bror Kenaz, indtog den, og Kaleb gav ham sin datter Aksa til kone. Men da hun kom til ham, fik hun ham overtalt til at måtte bede sin far om et stykke jord. Hun sprang ned af æslet, og Kaleb sagde til hende: »Hvad vil du?« Hun svarede: »Giv mig en gave. Siden du har bortgiftet mig i Sydlandet, skal du give mig kilder.« Så gav han hende både de øvre og de nedre kilder.

Dette er judæernes stammes arvelod, slægt for slægt.

Byerne i udkanten af judæernes stamme ved grænsen til Edom i Sydlandet er: Kabse'el, Eder, Jagur, Kina, Dimona, Ad'ada, Kedesh, Hasor, Jitnan, Zif, Telem, Ba'alot, Hasor-Hadatta, Kerijjot-Hesron, det samme som Hasor, Amam, Shema, Molada, Hasar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet, Hasar-Shual, Be'ersheba med tilhørende småbyer, Ba'ala, Ijjim, Esem, Eltolad, Kesil, Horma, Siklag, Madmanna, Sansanna, Lebaot, Shilkim, Ajin og Rimmon, i alt niogtyve byer med tilhørende landsbyer.

I Lavlandet: Eshtaol, Sor'a, Ashna, Zanoa, En-Gannim, Tappua, Enam, Jarmut, Adullam, Soko, Azeka, Sha'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim, i alt fjorten byer med tilhørende landsbyer, Senan, Hadasha, Migdal-Gad, Dil'an, Mispe, Jokte'el, Lakish, Boskat, Eglon, Kabbon, Lakmas, Kitlish, Gederot, Bet-Dagon, Na'ama og Makkeda, i alt seksten byer med tilhørende landsbyer, Libna, Eter, Ashan, Jifta, Ashna, Nesib, Ke'ila, Akzib og Maresha, i alt ni byer med tilhørende landsbyer, Ekron med tilhørende småbyer og landsbyer, fra Ekron og vestpå alle de byer, der ligger på Ashdodsiden, med tilhørende landsbyer, Ashdod med tilhørende småbyer og landsbyer, Gaza med tilhørende småbyer og landsbyer indtil Egyptens bæk med Det Store Hav som grænse.

I Bjerglandet: Shamir, Jattir, Soko, Danna, Kirjat-Sanna, det samme som Debir, Anab, Eshtemoa, Anim, Goshen, Holon og Gilo, i alt elleve byer med tilhørende landsbyer, Arab, Duma, Esh'an, Janum, Bet-Tappua, Afeka, Humta, Kirjat-Arba, det samme som Hebron, og Sior, i alt ni byer med tilhørende landsbyer, Maon, Karmel, Zif, Jutta, Jizre'el, Jokdeam, Zanoa, Kain, Gibea og Timna, i alt ti byer med tilhørende landsbyer, Halhul, Bet-Sur, Gedor, Ma'arat, Bet-Anot og Eltekon, i alt seks byer med tilhørende landsbyer, Tekoa, Efrata, det samme som Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho, i alt elleve byer med tilhørende landsbyer, Kirjat-Ba'al, det samme som Kirjat-Jearim, og Rabba, i alt to byer med tilhørende landsbyer.

I Ørkenen: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka, Nibshan, Ir-ha-Mela og En-Gedi, i alt seks byer med tilhørende landsbyer.

Men jebusitterne, som boede i Jerusalem, kunne judæerne ikke fordrive, og den dag i dag bor jebusitterne sammen med judæerne i Jerusalem.

Krydshenvisning:

4 Mos 34,35

1 Mos 49,8-9

Krydshenvisning:

4 Mos 34,35

Krydshenvisning:

4 Mos 34,35

Krydshenvisning:

4 Mos 34,35

Krydshenvisning:

Jos 18,17

Krydshenvisning:

2 Sam 17,17

Krydshenvisning:

Jos 15,60

Krydshenvisning:

Jos 19,43

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Jos 14,13

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Dom 1,20

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Dom 1,12

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Dom 3,9

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Krydshenvisning:

Jos 14,6-15

Dom 1,10-15

Krydshenvisning:

Dom 13,25

Krydshenvisning:

1 Sam 5,10

Krydshenvisning:

1 Sam 5,10

Krydshenvisning:

1 Sam 5,10

1 Sam 5,1

Dom 1,18

4 Mos 34,6

Krydshenvisning:

Jos 9,17 18,14

Krydshenvisning:

Jos 18,28

Dom 1,8 1,21

2 Sam 5,6-7

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.