Bibelen online

Lukasevangeliet Kapitel 10

Udsendelsen af de tooghalvfjerds

Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by, og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.

Veråb over Galilæas byer

Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

De tooghalvfjerds vender tilbage

De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

Jesu fryderåb

I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Martha og Maria

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

Krydshenvisning:

Matt 9,37-38

Joh 4,35

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Matt 10,16

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Luk 22,35

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

1 Kor 9,14

1 Tim 5,18

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Matt 3,2

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

Luk 9,3-5

ApG 13,51

Krydshenvisning:

Matt 10,5-15

Mark 6,7-13

1 Mos 19,24-28

Krydshenvisning:

Matt 11,20-24

Krydshenvisning:

Matt 11,20-24

Krydshenvisning:

Matt 11,20-24

Krydshenvisning:

Matt 11,20-24

Luk 9,48

Matt 10,40

Joh 5,23

Krydshenvisning:

Åb 12,8-9

Krydshenvisning:

Sl 91,13

Mark 16,18

ApG 28,5

Krydshenvisning:

2 Mos 32,32-33

Sl 69,29

Dan 7,10

Fil 4,3

Åb 3,5

Krydshenvisning:

Matt 11,25-30

Krydshenvisning:

Matt 11,25-30

Matt 28,18

Joh 3,35 10,15

1 Kor 15,27

Fil 2,9

Krydshenvisning:

Matt 13,16-17

Krydshenvisning:

Matt 13,16-17

1 Pet 1,10

Krydshenvisning:

Matt 22,34-40

Mark 12,28-34

Luk 18,18

ApG 16,30

Krydshenvisning:

Matt 22,34-40

Mark 12,28-34

Krydshenvisning:

Matt 22,34-40

Mark 12,28-34

3 Mos 19,18

5 Mos 6,4-5

Jos 22,5

Gal 5,14

Krydshenvisning:

Matt 22,34-40

Mark 12,28-34

3 Mos 18,5

Ordsp 4,4

Ez 20,11

Matt 19,17

Krydshenvisning:

Joh 11,1 12,1-2

Krydshenvisning:

Joh 11,1 12,1-2

Krydshenvisning:

Matt 6,33

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.