Bibelen online

Lukasevangeliet Kapitel 1

Forord

Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.

Løftet om Johannes Døbers fødsel

I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«

Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«

Bebudelsen af Jesu fødsel

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Maria hos Elisabeth

I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

Marias lovsang

Da sagde Maria:

Min sjæl ophøjer Herren,

og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

Han har set til sin ringe tjenerinde.

For herefter skal alle slægter prise mig salig,

thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.

Helligt er hans navn,

og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,

varer i slægt efter slægt.

Han har øvet vældige gerninger med sin arm,

splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

han har styrtet de mægtige fra tronen,

og han har ophøjet de ringe;

sultende har han mættet med gode gaver,

og rige har han sendt tomhændet bort.

Han har taget sig af sin tjener Israel

og husker på sin barmhjertighed

– som han tilsagde vore fædre –

mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

Johannes Døbers fødsel

Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.

Zakarias' lovsang

Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:

Lovet være Herren, Israels Gud,

for han har besøgt og forløst sit folk.

Han har oprejst os frelsens horn

i sin tjener Davids hus,

sådan som han fra gammel tid har forkyndt

ved sine hellige profeters mund:

at frelse os fra vore fjender

og fra alle dem, som hader os,

at vise barmhjertighed mod vore fædre

og huske på sin hellige pagt,

den ed, han tilsvor vor fader Abraham:

at fri os fra vore fjenders hånd

og give os at tjene ham uden frygt

i fromhed og retfærdighed

for hans åsyn alle vore dage.

Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,

for du skal gå foran Herren og bane hans veje

og lære hans folk at kende frelsen

i deres synders forladelse,

takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,

hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os

for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,

og lede vore fødder ind på fredens vej.

Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.

Krydshenvisning:

ApG 1,21-22

Hebr 2,3

1 Joh 1,1

Krydshenvisning:

ApG 1,1

Krydshenvisning:

Matt 2,1

1 Krøn 24,10

Krydshenvisning:

Luk 2,25

Krydshenvisning:

2 Krøn 8,14 31,2

Krydshenvisning:

2 Mos 30,7

Krydshenvisning:

3 Mos 10,9

4 Mos 6,3

Dom 13,4-5

Matt 11,9 11,11

Luk 7,28

Krydshenvisning:

Mal 3,1 3,23-24

Matt 17,11-13

Sir 48,10

Krydshenvisning:

1 Mos 17,17

Krydshenvisning:

Dan 8,16

Matt 18,10

Hebr 1,14

Krydshenvisning:

1 Mos 30,23

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Es 7,14

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

1 Mos 6,8

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Es 7,14

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

2 Sam 7,12-16

Sl 89,5

Es 9,6

Ez 37,25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

2 Sam 7,12-16

Sl 89,5

Es 9,6

Ez 37,25

1 Krøn 17,14

Dan 7,14

Mika 4,7

Hebr 1,8

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

1 Mos 18,14

Job 42,2

Jer 32,17

Zak 8,6

Matt 19,26

Krydshenvisning:

Matt 1,18-25

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

Es 61,10

Hab 3,18

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

Es 61,10

Hab 3,18

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

1 Mos 30,13

1 Sam 1,11

Luk 11,27

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

2 Krøn 5,13

Sl 103,17

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

2 Sam 22,28

Dan 4,34

1 Pet 5,5

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

1 Sam 2,8

Job 5,11

Sl 147,6

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

Sl 107,9

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

Es 41,8

Krydshenvisning:

1 Sam 2,1-10

1 Mos 17,7 18,18

Krydshenvisning:

Sl 113,9

Krydshenvisning:

1 Mos 17,12

3 Mos 12,3

Krydshenvisning:

ApG 11,21

Krydshenvisning:

Sl 41,14

Luk 7,16

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

ApG 3,21

Krydshenvisning:

3 Mos 26,42

Sl 105,8-9

Krydshenvisning:

1 Mos 22,16-18

Mika 7,20

Krydshenvisning:

Es 40,3

Mal 3,1

Krydshenvisning:

Jer 31,34

Luk 3,3

Krydshenvisning:

4 Mos 24,17

Es 60,1-2

Mal 3,20

Krydshenvisning:

Es 9,1 42,7

Matt 4,16

Krydshenvisning:

1 Sam 2,21

Luk 2,40 3,2-3

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.